Pædagog søges til Harmoniens vuggestuen


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Hos os bliver du en del af et tæt team og et hus i bevægelse - pædagog søges til vores vuggestue i Børnehuset Harmonien

Start: 1. december 2025 / 1. januar 2026 – eller snarest muligt

Vil du være med til at skabe det gode børneliv i et hus, hvor faglighed, fællesskab og nærvær går hånd i hånd?

Så er du måske vores nye kollega i vuggestuen på Mariendalsvej – en del af Børnehuset Harmonien.

Om os

Børnehuset Harmonien er en kommunal, integreret institution på to matrikler.
Vores vuggestue bor i et stort, lyst hus på Mariendalsvej med egen sal til musik, bevægelse og leg – og en dejlig legeplads, hvor børnene kan udfolde sig og udforske.
Vores børnehave er udflytter og tager hver dag på eventyr i Svaneparken i Birkerød.

Selvom vi arbejder på to matrikler, tænker vi som ét pædagogisk hus. Vi samarbejder og hjælper på tværs og deler både faglighed, erfaringer og gode grin i hverdagen.

Vi har et tydeligt fagligt fokus, som danner rammen for vores hverdag:
🌳 Udeliv – vi bruger naturen aktivt som læringsrum.
🎶 Musik – vi skaber glæde, rytme og fællesskab gennem sang og lyd.
Leg – vi lærer gennem leg, nysgerrighed og fælles oplevelser.
🤸 Bevægelse – vi styrker krop, motorik og trivsel gennem aktivitet.

Vi arbejder bevidst med normkritisk pædagogik – vi ønsker at børnene oplever, at der er mange måder at være barn, menneske og fællesskabsdeltager på. Vi møder hvert barn med respekt for dets identitet, udtryk og muligheder.

Alt, hvad vi gør, bygger på børnefællesskaber, genkendelighed og trygge rammer, med et anerkendende og ressourcetænkende blik.

Om vuggestueteamet

Du bliver en del af et lille, velfungerende team med en erfaren pædagog, en kollega i sporskiftestilling og to medhjælpere, som alle brænder for at skabe et trygt og udviklende miljø for vores yngste børn.

Vi udvider nu børnegruppen og søger derfor en pædagog mere, som har lyst til at bringe sin faglighed i spil og samtidig være med til at forme det næste kapitel i vores fælles pædagogiske udvikling. Her er kort sagt plads til både erfaring og nye perspektiver – og du får god støtte til at finde din plads i teamet.

Om dig

Vi leder efter en kollega, der:

  • er nysgerrig, deltagende og åben
  • arbejder fagligt reflekteret
  • kan skabe tryghed, struktur og følgeskab
  • ser forskellighed som en styrke og har blik for det enkelte barns potentiale
  • kommunikerer klart, anerkendende og med humor – både med børn, forældre og kollegaer
  • har lyst til at arbejde med normkritisk pædagogik, hvor alle børn mødes med respekt for deres udtryk, identitet og baggrund
  • kan bevare overblikket og roen, når tempoet stiger
  • har ambitioner for sig selv og fællesskabet

Vi tilbyder

  • Et imødekommende og fagligt stærkt team, hvor samarbejde og trivsel går hånd i hånd
  • Synlig og nærværende ledelse, der bakker op om din udvikling
  • Et hus i bevægelse, hvor vi tør prøve nyt og lære sammen
  • En hverdag fyldt med udendørsliv, musik, leg og glæde

📅 Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men vi er fleksible. 
💰 Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
🔎 Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer.
💬 Samtaler afholdes løbende – så send gerne din ansøgning allerede i dag!

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Børnehuset Harmonien – hvor udeliv, musik, leg og bevægelse danner rammen om det gode børneliv. Se også vores hjemmeside Børnehuset Harmonien

Kontakt konst. Leder Mia Fatum : 28980053 eller afdelingsleder Dorthe Rude: 28981740 for yderligere oplysninger

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Mia Fatum
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.