Social- og sundhedsassistent søges i et barselsvikariat

Drømmer du om at blive en del af en arbejdsplads, hvor nysgerrighed, rummelighed og tålmodighed er nøglebegreber i arbejdet med mennesker i en udsat position, så er vi stedet for dig. 

Om Lioba

Botilbuddet tilbyder ophold efter § 107 og § 108. Målgruppen er mennesker med dobbeltdiagnose (sindslidelse og misbrug) og somatiske problemstillinger. Vi arbejder med forebyggelse, sundhedsfremme og sundhedsoplysning. Vi dispenserer, administrerer og bestiller medicin hjem efter gældende procedurer samt synkroniserer og opdaterer dagligt FMK. Vi opdaterer sundhedsfaglige procedurer og vejledninger, udfylder/ajourfører sundhedsmodul FSIII– de sygeplejefaglige problemområder. Derudover vejleder vi beboerne i virkning og bivirkninger af deres medicinske behandling. Vi samarbejder med beboerne, beboernes egen læge, psykiatrisk botilbudsteam og speciallæger og hospitaler samt bistår og ledsager beboerne i samtaler med disse. 

En ansat siger ’Som social-  og sundhedsassistent på Lioba er det sociale og det sundhedsmæssige lige essentielt i samarbejdet’ 

Faglig tilgang

På Lioba hænger de sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser og fagligheder tæt sammen, da vores målgruppe har komplekse sociale og sundhedsrettede problemstillinger. Dette afspejler sig i vores tværfaglige personalegruppe-sammensætning, hvor vi sammen skaber udvikling og hvor de enkeltes kompetencer ligeværdigt sættes i spil. Du vil sammen med en socialfaglig medarbejder indgå i tværfaglige kontaktpersonsteams, hvor I sammen med beboeren definerer de udviklingsområder, som beboeren over en tid skal arbejde med. 

Om dig

  • Er empatisk, anerkendende og stærk i relationelle kompetencer
  • Har kendskab til arbejdet med dobbeltdiagnoser
  • Er struktureret og systematisk i dit arbejde
  • At du formår at omsætte metoder og tilgange til praksis
  • Kan koble teori og praksis og sætte ord på hvad faglighed er for dig
  • Er i stand til at håndtere og bevare roen og overblikket ved konflikter og i pressede situationer
  • Kan skabe håb og give omsorg selvom menneskers reaktioner på sorg og krise kan være pakket ind i noget vi umiddelbart ikke forstår, men vil være undersøgende på det
  • Er nysgerrig og reflekterende og kan give og modtage konstruktiv feedback

Vi tilbyder

Vi insisterer på kollegialt sammenhold, faglig sparring, at arbejdet med psykologisk tryghed er en holdsport, supervision som udviklingsredskab og et arbejdsmiljø som alle forventes at tage ansvar i og medskaber af. Vi er tydelige og ærlige med respekt for hinanden, god faglig etik og høj trivsel for beboere, kollegaer og ledere for derigennem at skabe de bedst mulige rammer for beboerne. 

For yderligere oplysninger: Tilbudsleder Randi Klingenberg-Holm, tlf. 2898 0122

Arbejdstiden er hverdage og weekender mellem kl. 7.00 og 23.30. Hver tredje weekend er en arbejdsweekend. Stillingen ønskes besat senest 1. februar 2026 eller hurtigst muligt.  

Ansættelsesvilkår

  • Ansøgningsfrist: 10. december 2025 kl. 23.59
  • Samtaler: forventes afholdt den 16 og 18. december 2025
  • Kontakt: Tilbudsleder Randi Klingenberg-Holm, tlf. 2898 0122
  • Løn- og ansættelsesvilkår: efter Frederiksberg Kommunes overenskomst og principperne om Ny Løn. Straffeattest skal fremvises.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Randi Klingenberg-Holm
Jobområde: Handicap og Psykiatri
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.