Afdelingsleder til Skolen Ved Nordens Plads hurtigst muligt og senest 1.9.2025
Skolen ved Nordens Plads er Frederiksberg Kommunes specialskole for elever inden for normalområdet med ASF, elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder samt elever på laveste udviklingstrin.
Vi søger en leder, der vil få den daglige ledelse af afdelinger på tværs af flere af vores spor.
Vi har dygtige og engagerede medarbejdere, og det kræver høj faglighed at arbejde med målgrupperne. Personalet understøttes af vores pædagogiske vejledere samt af det tværprofessionelle samarbejde med PPR psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut samt tale høre konsulent.
Vi har fokus på arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk – da det er et arbejde, der i den grad kræver nærvær og fleksibilitet. Samt et konstant fokus på at få trænet den professionelle dømmekraft i spændet mellem fysisk guidning, riv/krads og fysisk magtanvendelse.
Vi søger derfor en leder, der kan drage omsorg for både medarbejderne, eleverne og deres familier. Det er vigtigt med kendskab til målgruppen, så man kan give faglig sparring og forstå, hvordan man kan støtte op i hverdagen. Det vil være en fordel med ledererfaring, men det er ikke et kardinalpunkt. Det vigtigste er, at man har mod på at lede denne højtspecialiserede personalegruppe, og man har lyst til at være leder tæt på hverdagen hver dag.
Du vil være en del af ledelsesgruppen bestående af en leder for dagbehandling, en leder for vores udskolingsafdeling for børn med autisme, souschefen, der er leder for mellemtrinsbørn med autisme, og vores udskoling spor 1 og spor 2, vores indskolingsleder på spor 1, administrativ leder og skoleleder. Vi er et relativt nyt, men meget åbent ledelsesteam, så du vil få mulighed for at sætte dit præg på teamet.
Ansøgningsfrist er den 3. juli 2025, kl. 8.00.
Der vil blive holdt samtaler løbende og senest i uge 27.
Ansøgning og CV sendes elektronisk og ledsages af uddannelsespapirer, gerne foto og andre relevante bilag.
Løn og ansættelse i forhold til forhandlingsberettiget organisations overenskomst. Ved ansættelse indhentes almindelig straffeattest samt en børneattest
Skolen ved Nordens Plads
Sofus Francks Vænge 32, 2000 Frederiksberg
Tlf.: 38211000
Skoleleder Maike Raahauge
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.