1 til 2 Jobkonsulenter søges til Center for Job- & Virksomhedsservice Frederiksberg

- Brænder du for at hjælpe ledige i job via samtaler og undervisning?

- Motiveres du af at indgå i et team, hvor du kan udvikle dine kompetencer, og bruge dine erfaringer til at få flere ledige i beskæftigelse?

- Ønsker du at være på en arbejdsplads, hvor vi hver dag arbejder dedikeret, i et velfungerende samarbejde med en professionel tilgang til rekruttering, der tager afsæt i borgernes potentialer og virksomhedernes jobbehov?

Så er det dig, vi leder efter!

Det er dog vigtigt, at du er motiveret og har erfaring med at understøtte borgere, der er tæt på arbejdsmarkedet i at komme i job. Gerne med dokumentation for resultater af dit arbejde – også de værktøjer og tilgange du har anvendt. Det kan være fra arbejde i et jobcenter, a-kasse, privat leverandør mv. 

For at komme i betragtning til stillingen, er det nødvendigt at:

  • Du har en bred og dyb indsigt i arbejdsmarkedet og kan matche kandidater med konkrete karriereveje
  • Du har konkret erfaring fra arbejdet med målgruppen dagpengemodtagere
  • Du har en opdateret viden om lovgivningen og kan navigere i dobbeltrollen som myndighed versus den bemyndigende/coachende konsulent
  • Du har erfaring med underviserrollen og formår at skabe motivation og engagement via din undervisning
  • Du begår dig ubesværet digitalt og kan formidle digitale tilbud til borgerne.

Din dagligdag vil bestå af:

  • Lovpligtige samtaler med kandidater, herunder kandidater med risiko for langtidsledighed
  • Omhyggelig sagsbehandling og konkret opfølgning på aftaler med kandidater med fokus på dokumentation og progression
  • Samarbejde med vores virksomhedskonsulenter om at besætte ledige job og virksomhedspraktikker inden for alle brancher, hvor der er markedsefterspørgsel
  • Workshop for kandidater, CV-sparring og ad hoc undervisning i relevante oplæg.


Vi tilbyder et job 
Hvor du vil blive en del af et team med dedikerede kollegaer, der har et fokus på at blive klogere på vores indsatser og dermed endnu bedre til at løse vores kerneopgave. 
Vi holder til på Peter Bangs Vej på Frederiksberg, hvor vi har nogle gode faciliteter. 
Vi er en røgfri arbejdsplads.

Ansættelse ønskes pr. 1. november eller snarest derefter. Ansøgningsfristen er mandag d. 23 september 2024 og der vil løbende være samtaler fra uge 38.

Har du spørgsmål til arbejdet og opgaverne hos os, er du velkommen til at kontakte teamleder Tanya E. Callisen på mobil 2898 5734 eller mail: taca01@frederiksberg.dk


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Tanya E. Callisen
Jobområde: Administration
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.