Barselsvikar søges til stilling som sagsbehandler for jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Team jobparat er en del af Jobcenter Frederiksberg. Vi varetager myndighedssagsbehandlingen for jobparate overgangsydelses- og kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Vi faciliterer og understøtter ledige borgeres jobsøgning.  

Som medarbejder i Team jobparat , arbejder man med en bred vifte af opgaver indenfor kontanthjælps- og overgangsydelsesområdet, lige fra visitationssamtaler, etablering af understøttende tilbud som CV og ansøgningskurser til virksomhedspraktikker for at støtte den ledige i vejen til selvforsørgelse.

Vi har jobbet for øje og har fokus på, at vi skal understøtte borgerne i den korteste vej tilbage i job. 

Man vil blive en del af et team på 3 som sidder med samme målgruppe. I centret er vi 56 medarbejdere, som udover myndighedsansvaret for kontanthjælp, overgangsydelse, ressource forløb, fleksjob og ledighedsydelse også har ansvaret for en række beskæftigelsesfremmende tilbud.

Arbejdsmarkedsafdelingen består af i alt 8 centre på 3 forskellige lokationer. Man vil få arbejdsplads på Finsensvej 86. 

I hverdagen vil man have tæt samarbejde med de 2 kollegaer fra teamet, ligesom at der er en fagkonsulent som understøtter arbejdet i hverdagen.

  Vi søger derfor en kollega, der

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • Er interesseret i arbejdet med virksomhedsrettede indsatser.
  • Har kendskab til arbejdsmarkedet.
  • Har kendskab til og erfaring med systematisk sags arbejde og er stærk i det skriftlige arbejde.
  • Har kendskab til Lov om en aktiv beskæftigelses indsats og til Lov om aktiv social politik.
  • Har gode kommunikationsevner - mundtligt såvel som skriftligt og som vægter kvalitet i arbejdet.
  • Kan fungere i en omskiftelig hverdag med godt humør.
  • Har flair og forståelse for administrative procedure, herunder brugen af it-understøttende systemer. Vi arbejder i Fasit og kendskab hertil vil være en fordel.
  • Kan strukturere og prioritere eget arbejde og kan arbejde selvstændigt og ansvarligt med egne sager i en travl hverdag.

Vi tilbyder

  • Du vil blive en del af et stærkt fagligt netværk, hvor der løbende er grundig oplæring, supervision og faglig sparring med engagerede kollegaer, fagkonsulenter og teamleder.
  • Ansættelse i en organisation, hvor der er fokus på effektstyring i løsning af kerneopgaven og hvor indsatser vælges ud fra viden om, hvad der virker.
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor humor og en positiv tilgang til arbejdsopgaverne vægtes højt.
  • En travl hverdag præget af høj faglighed og udvikling.
  • Fleksible arbejdstider og herunder hjemmearbejde.
  • Gode fysiske rammer. 
  • Kantine på adresse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer med ansættelse den 1. marts 2025. Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Lønnen forhandles efter principperne om ny løn.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning.
 

Ansøgningsfrist 22. januar 2025.
Samtalerne afholdes den 29. januar 2025.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingsopslaget, kan du kontakte:
Centerleder Martin Sehested på telefon 2898 3823

Du kan få yderligere information om Frederiksberg Kommune på www.frederiksberg.dk.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Martin Nobæk Liljeqvist Sehested
Jobområde: Andre job
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.