Er du begejstret for danskfaget og dedikeret til arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle skolens børn?

Så er du måske vores nye dansklærer og AKT-vejleder? 

 

På Skolen på Nyelandsvej skal alle børn være en del af et fællesskab - trivsel og læring går hånd i hånd. Vi arbejder ihærdigt for at skabe de bedste rammer for alle elever - og i høj grad vores lærere. 

Derfor søger vi: 

En ambitiøs og samarbejdsorienteret dansklærer til udskolingsafdelingen, der samtidig er AKT-vejleder – eller har stor erfaring på området og mod på at dygtigere sig yderligere. På vores skole er vi optaget af at skabe stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi vil skabe de bedste rammer, for de børn, vi har, og derfor skal vi styrke vores fantastiske AKT team. Vi søger en vejleder til vores udskolingsafdeling, der ligesom os vil være med til at udvikle en skole, der kan mere for flere. Denne opgave er der ingen, der skal stå alene med, og du får derfor mange vigtige samarbejdsflader tæt på årgangsteam, ledelse og med vores eksterne samarbejdspartnere (PPR, Familieafdelingen mm).

Udover at være vejleder skal du have lyst til blive en del af vores kommende 7. årgang, og du er derfor også en udskolingslærer med stor passion for danskfaget. Vores fagfordeling er i fuld gang, og vi venter på den rigtige, så du også får mulighed for at bringe evt. andre linjefag i spil. 

Vores nye lærer og vejleder er fagligt engageret, har blik for relationsdannelse og de stærke fællesskaber. Du har mod på at gå tæt på praksis, intervenere og skabe god dialog med årgangsteam og lærere. Du er opmærksom på, at elevernes stemmer er vigtige for at skabe motivation og engagement. Du vil blive en del af et ambitiøst AKT team, Vejlederforum og årgangsteam, hvor samarbejdet er karakteriseret ved at være tæt, professionelt og nærværende. Samarbejdet er derfor også uundværligt for dig, og måske har du også erfaring med co-teaching! Vi søger under alle omstændigheder en kollega, der har mod på at sætte egen praksis i spil og udvikle den i samspil med kollegaer og ledelse. Vi vægter derfor at vores medarbejder;

 

  • Er læreruddannet og brænder for at undervise og skabe relationer 
  • Har en AKT vejlederuddannelse og/eller solid erfaring på området 
  • Er fagligt kompetent og nysgerrig på at udvikle dig som lærer og vejleder
  • Er nysgerrig på at følge elevens læringsudbytte tæt
  • Er pædagogisk engageret og udviklingsorienteret
  • Bidrager positivt og anerkendende til arbejdsglæden i de forskellige teams på skolen
  • Er visionær og idérig, så du kan være med til at udvikle skole.
  • Er åben, udadvendt og har en humoristisk tilgang til tilværelsen

 

Hvem er vi? 

Vi er en velfungerende skole med fokus på læring og trivsel hos både børn og voksne. Det sikrer vi gennem faglig og pædagogisk sparring, medinddragelse på alle niveauer og et fælles ønske om at indgå i meningsfulde professionelle fællesskaber. Det betyder tæt samarbejde i årgangsteam og fagteam, faglige temamøder og månedlige afdelingsmøder med fokus på pædagogisk udvikling.

På skolen går 900 aktive og motiverede elever, og vi huser ca. 100 engagerede medarbejdere. Skolen ligger centralt på Frederiksberg, tæt på metro. Vi er opdelt i hhv. indskolings (0.-5.) – og udskolingsafdeling (6.-9.) fordelt på to matrikler.  Skolens overordnede fokuspunkter er bl.a. deltagelsesmuligheder for alle og elevmedbestemmelse. Derudover er vi optaget af at udvikle vores Pædagogiske Læringscenter og vejlederkorps. 

 
Hvad kan vi tilbyde?

En ambitiøs skole der har fokus på høj faglighed og trygge fællesskaber, og som er i fuld gang med at implementere co-teaching på alle årgange. Vi har prioriteret ekstra ressourcer i indeværende skoleår, og der vil derfor være en del to-voksen timer i skemaet. Du vil blive en del af et 7.årgangsteam, som består af dygtige og erfarne lærere. Yderligere vil du være en del af et Ressourceteam bestående af tre AKT-pædagoger, to AKT-vejledere foruden dig selv. 

En udviklingsorienteret skole, hvor du kan være med til at sætte dit præg sammen med et motiveret og ambitiøst lærerkollegie, der ser frem til nye faglige og pædagogiske input fra dig. Vi har et velfungerende samarbejde med SFO, der prioriterer at være tæt på undervisningen og teamsamarbejdet. I de sidste par år er vi gået tæt på Frederiksberg Kommunes 7 Børneløfter, som vi i fællesskab skal omsætte til praksis. Vi har en stærk vejlederkultur, hvor vi udvikler egen og skolens praksis i tæt og strategisk samarbejde med ledelsen. Vi er optaget af at være tæt på børnene og udvikler praksis i praksis.

 

Ansættelsesproces

Hvis du vil vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du meget velkommen til at kontakte souschef Marianne Tange Ilkjær på 28980907

Ansøgningsfristen er søndag d. 25. maj. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag d. 28. maj. Hvis du bliver indkaldt til samtale vil du blive kontaktet telefonisk. 


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Birgitte Flader
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.