Er du dansklærer og vil du prøve kræfter med projektbaseret læring?

Er du vild med dine fag, didaktisk udvikling og tæt teamsamarbejde? Så har du mulighed for at blive en del af Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg Kommunes nyeste folkeskole. Vi arbejder med projektbaseret læring som den røde tråd gennem hele skoleforløbet. Derfor skal du have mod på at sætte din lærerfaglighed i spil indenfor dine fag; i sammenhæng med andre fag og med verden udenfor skolen. 

Vi søger lige nu en lærer til overbygningen (6. – 9. årgang) med dansk og idræt.

Vi ønsker for vores elever, at de skal turde tage udfordringer op og gøre sig erfaringer, der giver dem mod og lyst til at deltage - i skolen og i den omgivende verden.  Vi tager afsæt i det fælles børnesyn: ’Alle børn gør det rigtige, hvis de kan’, og du vil komme til at indgå i et forpligtende teamsamarbejde med 4-5 andre lærere. Ud fra devisen ’Fælles børn – fælles ansvar’ samarbejder I om en hel årgang, hvor de unge både hører til i den trygge hjemgruppe/klasse og i fleksible hold indenfor det store årgangsfællesskab. 

Vi har i disse år særligt fokus på udviklingen af overbygningen, som stadig er ny. I teamet skal du både kunne arbejde selvstændigt og gå forrest, og andre gange tage følgeskab og udføre andres idéer. Og så skal du have et ønske om, at din faglighed udfordres og udvikles i et professionelt læringsfællesskab i teamet og på tværs i skolen. 

På skolen har vi et stærkt og sjovt kollegialt fællesskab både fagligt og socialt.

Udover at være læreruddannet forventer vi, at du:

  • Næres af at være en del af et professionelt teamsamarbejde
  • Har en solid faglig forankring i dine fag
  • Har lyst til at stå på og være med til at videreudvikle skolens didaktiske og pædagogiske praksis, der bygger på projektbaseret læring
  • Er i stand til at motivere og inspirere eleverne ved at arbejde med undervisning og læring i mange former
  • Er systematisk i arbejdet med evaluering af elevernes faglige, sociale og personlige udvikling
  • Ønsker at deltage aktivt i udviklingen af skolens læringsmiljø 
  • Trives i et forpligtende og ligeværdigt teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest og børneattest ved nyansættelser i Frederiksberg Kommune samt at kommunen ønsker at fremme ligestillingen og derfor opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Ansøgning sendes elektronisk via Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Medsend cv, bilag og eksamensbevis.

Ansættelse pr. 01.11.2025. Ansøgningsfrist 22.09.25. kl. 12.00. Der afholdes 1.samtale d.25.09.25. og 2.samtale d.26.09.25.

For nærmere info kontakt skoleleder Helle Bjerg, 28980518 eller Souschef/pæd.leder i overbygningen Jesper Rud Christoffersen, 28980536

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Jesper Rud Christoffersen
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.