FGV’s afdeling Park- og Byvedligehold søger en imødekommende og engageret specialarbejder, der elsker at arbejde udenfor. Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt og frem til den 1. februar 2026.
I samarbejde med dine kolleger, som er både specialarbejdere og gartnere, vil dit arbejde i helhed bestå af:
Du bliver en del af Område 1, som er et team i Park- og Byvedligehold, med syv andre kolleger (både specialarbejdere og gartnere) hvor opgaverne er alsidige, kræver selvstændighed og lyst til at tage ansvar.
Område 1 er et hold med engagerede, dygtige og hjælpsomme kolleger, der er gode til at arbejde sammen. Der er altid en at spørge om hjælp og du vil blive sat grundigt ind i dit arbejde.
I Park- og Byvedligehold er vi i alt 60 ansatte - både gartnere og specialarbejdere -, som varetager opgaven med renholdelse og vedligeholdelse af kommunens arealer, herunder renhold af grønne arealer, veje, pladser, anlæg og fortove, hvor vi både udfører de faste og akutte opgaver.
Det vil derudover være en fordel, hvis du har kurset ’Vejen som arbejdsplads’ og ´varmt bevis´.
Har du erfaring fra et lignende arbejde vil det være en fordel.
Arbejdstid:
Mandag og tirsdag: kl. 7.00–15.30
Onsdag til fredag: kl. 7.00–14.30
Mødested: Skellet 27A, 2000 Frederiksberg. Herfra kører du og dine kolleger ud og har byen som jeres arbejdsplads.
Stillingen er fuldtid med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn
Park og Byvedligehold er en afdeling under Frederiksberg Gartner- og Vejservice, som 365 dage om året sikrer, at Frederiksberg fremstår ren og pæn.
Vi har et højt socialt engagement med arrangementer flere gange årligt. Derudover har vi bl.a. personalegoder som massageordning, fri frugt og kaffe i arbejdstiden, fitnessrum og fysioterapiordning.
Frederiksberg Gartner- og Vejservice og Frederiksberg renovation er en del af Frederiksberg Kommune. Vi er samlet set 190 ansatte og varetager drift og vedligehold af offentlige veje, fortove, cykelstier, grønne områder, kirkegårde og idrætsfaciliteterne på Frederiksberg. Yderligere afhenter vi affald i kommunen. Vi udfører faste driftsopgaver for Frederiksberg Kommune, men byder også ind på kommunens mindre anlægsopgaver i konkurrence med private virksomheder. Vi gør det godt, men vil gerne gøre det endnu bedre.
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte driftsleder Martin Toft Jensen på telefon 2898 4756.
Barselsvikariatet løber til og med den 1. februar 2026 og med ønsket tiltrædelse hurtigst muligt.
Samtaler afholdes løbende.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.