Frederiksberg Kommune søger en gruppeleder til Fleksibel Støtte efter servicelovens § 85

Frederiksberg Kommune har en ambition om at tilbyde borgere, der ønsker at blive i egen bolig, en mere fleksibel støtte, som alternativ til fx et botilbud.

Vi søger, derfor en gruppeleder til en nyoprettet stilling, hvor fokus er at levere servicelovens § 85 på fleksible tider for at imødekomme borgerens individuelle behov for støtte. 

Stillingen er på 37 timer og ønskes besættes fra den 1. januar 2025 eller efter aftale.

Kan du nikke genkendende til nedenstående, er det måske dig vi søger. 

  • Har du erfaring med ledelse?
  • Har du lyst til at være med til at udvikle og implementere fleksibel støtte i Frederiksberg Kommune?
  • Har du lyst og erfaring med at sætte rammer og retning samt være et fagligt fyrtårn for en ny indsats?
  • Har du lyst til at arbejde med borgere med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt sociale udfordringer over 18 år?
  • Har du lyst til at arbejde ud fra et værdigrundlag, som har borgerens håb og drømme i centrum, og hvor tilgangen er recovery og rehabilitering?

Fleksibel støtte vil være forankret i Socialafdelingen i Frederiksberg Kommune under Enhed for Afklaring og Forebyggelse. Der vil være et tæt samarbejde med Myndighedsafdelingen i Socialafdelingen, som varetager visitationen samt opfølgningen på indsatsen.

Teamet du kommer til at indgå i, kommer til at bestå af 4 medarbejdere, 1 gruppeleder og 1 enhedsleder.

Forventningen er, at indsatsen vil vokse hen over de kommende år.

Målgruppen er borgere over 18 år med komplekse problemstillinger, og som har et støttebehov for at kunne fastholde livet i egen bolig og blive så selvhjulpne som muligt i egen bolig. 

Om arbejdet

Som gruppeleder vil du spille en central rolle i at udvikle, implementere, evaluere og justere fleksibel støtte i tæt samarbejde med enhedslederen. Du bliver en vigtig faglig rollemodel, som samler trådene i teamet, overblik over vagtplanlægning og en som kan sætte rammer og retning for den nye indsats. 

Der vil til en start være en forventning om, at du også indgår i borgerrettet arbejde, hvorfor der i en vis udstrækning må påregnes en arbejdstid mellem 08.00-22.00 på alle hverdage, weekender og helligdage. 

Du får mulighed for at indgå i en række spændende opgaver:

  • at være med til at udvikle en ny indsats og være et fagligt fyrtårn 
  • at levere en fleksibel støtte til borgere i målgruppen
  • at levere en fleksibel støtte ml. kl. 08-22 på alle hverdage samt weekender og helligdage
  • at udvikle metoder og redskaber i forhold til fleksibel støtte
  • sikre god overgang fra botilbud til egen bolig
  • brobygning til øvrige relevante tilbud/indsatser
  • facilitere aktiviteter i weekenden, aftener og helligdage
  • at støtte og guide borgeren til optimal mestring og mest mulig selvstændighed i livet. 

Vi kunne tænke os, at du: 

  • har en mellemlang uddannelse som fx pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut 
  • gerne ledererfaring fra lignende stillinger
  • har erfaring med målgruppen og gerne erfaring med arbejdet indenfor servicelovens § 85
  • både har mod, evne samt lyst til at udvikle funktionen og være med til at implementere funktionen i praksis
  • har lyst til at arbejde i en teamstruktur
  • kan samarbejde med forskellige samarbejdspartner, pårørende og borgere 
  • har gode kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt. 

Vi tilbyder:

  • gode muligheder for faglig udvikling
  • supervision og kollegial sparring
  • en arbejdsplads, hvor vi vægter høj faglighed
  • at du bliver del af et dygtigt team
  • en spændende arbejdsplads med afvekslende opgaver.
  • en arbejdsplads, hvor vi sætter fokus på alt det som vi kan sammen, og sammen er vi med til at skabe et stærkt arbejdsmiljø
  • en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor der er fokus på fællesskabet. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling. Stillingen er på 37 timer ugentlig, og forventes besættes fra 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Enhedsleder Rikke Larsen på tlf.nr. 28983192. Du er velkommen til at indtale besked på telefonsvaren, og du vil blive ringet op.

Der er ansøgningsfrist den 10. november 2024. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 47.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobområde: Handicap og Psykiatri, Lederjob
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.