Frederiksberg Sundhedscenter søger en strategisk sundhedskonsulent, som vil være med til at gøre Frederiksberg til en endnu sundere by

Forebyggelsesområdet i Frederiksberg Kommune søger en erfaren konsulent og projektleder, som vil lede den overordnede implementering af Frederiksbergs Politik for Sundhed. Politik for Sundhed tegner retningen for folkesundhedsarbejdet i kommunen. I det kommende år vil der blandt andet være fokus på den nye folkesundhedslov. Du vil sammen med en kollega få ansvaret for at evaluere implementering af den nuværende politik, sikre fortsat fokus på den tværgående implementering og støtte op om det strategiske arbejde, der følger i kølvandet på folkesundhedsloven. 

Den konsulent, vi søger, vil desuden blive en del vores ungeteam. Ungeteamet varetager blandt andet kommunens partnerskab med ungdomsuddannelserne i byen, som sætter fokus på unges sundhed og trivsel. Vi leder efter dig, som kan at sætte fokus på forebyggelse og sundhedsfremme i en tid, hvor mange dagsordener banker på. 

Dine opgaver vil være

  • At være projektleder på Frederiksbergs Politik for Sundhed
  • At bidrage til at styrke det strategiske arbejde med borgerrettet forebyggelse i Frederiksberg Kommune, fx gennem kvantitative analyser eller bidrag til prioriteringer på baggrund af faglig viden om forebyggelse og sundhedsfremme 
  • At understøtte den tværgående implementering af de politiske vedtagne strategiske indsatser i Politik for Sundhed
  • At være koordinator for Frederiksberg Kommunes deltagelse i WHO’s European Healthy Cities Network
  • At være en del af arbejdet ude på ungdomsuddannelserne, fx ved at afholde søvnworkshops for elever. 

Herudover kan du blive en del af øvrige sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i Forebyggelsesområdet i Sundhedscentret afhængig af din erfaring og kompetencer. 

Vi søger en kollega, som

har en relevant akademisk uddannelse. Desuden lægger vi vægt på, at:

  • Du er en stærk projektleder og facilitator og kan lede komplekse processer
  • Du har en bred viden om sundhedsfremme og forebyggelse
  • Du er en skarp formidler på skrift og i tale, på dansk og engelsk, og har erfaring med at skrive politiske oplæg
  • Du er opsøgende og god til at skabe netværk og dialog, både internt i kommunen og med vores øvrige samarbejdspartnere
  • Du arbejder selvstændigt og er nysgerrig på nye stofområder

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job på en dynamisk og mangfoldig arbejdsplads, hvor du bliver en del af vores forebyggelsesområde med 37 medarbejdere. Forebyggelsesområdet varetager sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i hele kommunen for alle aldersgrupper, samt varetager rehabiliterende forløb til voksne borgere med kronisk sygdom og kræft. Hos os vil du få mulighed for at sætte sundhedsfremme og forebyggelse på dagsordenen og blive en del af vores team for strategi, data og analyse. Vi lægger vægt på, at alle nye medarbejdere får et grundigt introduktionsforløb til Forebyggelsesområdet samt en personlig mentor.

Din arbejdsplads bliver Forebyggelsesområdet i Frederiksberg Sundhedscenter, og til dagligt vil du referere til lederen af Forebyggelsesområdet. Tiltrædelse 1. november 2025 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist den 5. september 2025 kl. 9. Første ansættelsessamtale afholdes den 10. september 2025.  Anden samtale den 12. september 2025, hvor du vil blive præsenteret for en case. 

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker på overenskomstmæssige vilkår efter principperne i Ny løn / lokal løndannelse og i henhold til aftale med den forhandlingsberettigede organisation og Frederiksberg Kommune. Forebyggelsesområdet har røgfri arbejdsdag.

Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til leder i Forebyggelsesområdet Addie Just Frederiksen på tlf. nr. 2898 5404
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Addie Just Frederiksen
Jobområde: Sundhed, Ældre og Omsorg
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.