Fysioterapeut til Kastanjehaven plejeboliger

Vil du være med til at gøre en forskel for vores beboere?
På Kastanjehaven søger vi en engageret og fagligt dygtig fysioterapeut til en fast stilling på 30 timer om ugen.

Om Kastanjehaven

Kastanjehaven er et moderne plejehjem på Frederiksberg, hvor trivsel, faglighed og livsglæde går hånd i hånd. Vi arbejder ud fra værdierne faglighed, ansvarlighed, respekt og tillid. Hos os bliver du en del af et tværfagligt miljø, hvor samarbejde og faglig sparring prioriteres højt.

Om stillingen

Som fysioterapeut på Kastanjehaven får du en alsidig hverdag med både individuel træning, holdtræning og tværfagligt samarbejde med plejepersonale og ledelse.
Du får samtidig en vigtig rolle som tovholder på hjælpemidler, hvor du er med til at sikre, at beboerne får de rette hjælpemidler, og at vores personale er klædt på til at bruge dem korrekt.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Planlægning og udførelse af individuel og holdtræning for beboere
  • Faglig vurdering og dokumentation af beboernes funktionsevne
  • Bidrage aktivt til det tværfaglige samarbejde og udviklingen af vores rehabiliterende tilgang
  • Rådgivning og sparring med plejepersonalet omkring træning og mobilitet
  • Være tovholder for hjælpemidler i huset – herunder:
    • Koordinere reparationer og bestilling
    • Sikre systematik og orden i vores kælder og opbevaring
    • Undervise personalet i brug og vedligeholdelse af hjælpemidler

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet fysioterapeut og gerne har erfaring fra ældreområdet
  • Har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Trives i samarbejdet med mange forskellige faggrupper
  • Har et positivt og anerkendende menneskesyn
  • Har interesse for eller erfaring med hjælpemiddelområdet

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en reel forskel i beboernes hverdag
  • En arbejdsplads med høj faglighed, humor og stærkt kollegialt fællesskab
  • Mulighed for faglig sparring og udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde

Praktisk information

  • Stillingen er på 30 timer pr. uge
  • Tiltrædelse: D. 1/1-26
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Evin Erdem på telefon: 28983460 eller på mail: ever02@frederiksberg.dk for yderligere information eller en uformel snak om stillingen.

Ansøgningsfrist:

D. 24/11-25
Samtaler afholdes i uge 48.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Evin Erdem
Jobområde: Sundhed, Ældre og Omsorg
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.