Soltoppens Ungeafdeling søger kompetent kollega med stærke relationelle kompetencer.
Finder du værdi i at støtte og samarbejde med psykisk sårbare unge så hverdagen kan håndteres? Kan du se bag om diagnoser, tage udgangspunkt i ressourcer, samt sikre en helhedsorienteret tilgang? Er du fagligt skarp og tør du gå nye veje? Så er det dig vi mangler på Soltoppen.
Om Soltoppen generelt
Soltoppen er et af Frederiksberg Kommunes døgntilbud for borgere med psykosociale problemstillinger. Vi har 28 pladser fordelt på 5 etager. Borgerne er visiteret efter SEL §107, §108 og Barnets Lov §43.
Soltoppen er inddelt i en Voksen- og Ungeafdeling. I Ungeafdelingen er borgerne mellem 15-22 år og i Voksenafdelingen fra 23 år og opefter. Personalegruppen er opdelt og arbejder i to teams – på Soltoppen er det dog vigtigt, at vi kan hjælpe hinanden på tværs af huset, når behovet opstår.
På Soltoppen er vi godt i gang med en udviklingsproces hvor målet er, at den faglige tilgang bæres af principperne for recovery og rehabilitering. Fokus på borgers håb og drømme, samt en høj grad af inddragelse i forhold til støtte og eget liv, er helt centrale elementer. Vi har gennem en periode arbejdet med at implementere en stærkere struktur i huset, som skal sikre, at alle borgeres støttebehov imødekommes og samtidigt understøtter trygge arbejdsgange for personalet.
I 2025 uddannes hele personalegruppen tilmed i metoden LA2, og bredt i kommunen er vi en del af projektet Borgeren ved Roret, som øger et fokus på den recovery-orienterede rehabiliterende tilgang.
Vigtigt for os er, at ikke to mennesker er ens. Derfor er støtten baseret på den enkeltes ressourcer, ønsker, deltagelsesmuligheder og funktionsniveau. Mennesket kommer før metode.
Om Ungeafdelingen
Ungeafdelingen består på nuværende tidspunkt af 8 borgere fordelt på 2 etager – der er i alt plads til 12 borgere i Ungeafdelingen. Medarbejderne i ungeteamet er tværfagligt sammensat med pædagogisk og sundhedsfaglig uddannelsesmæssig baggrund.
Du bliver en del af et team på 9 fastansatte, og vil derudover samarbejde jævnligt med en eller flere af vores dygtige vikarer.
Om dig
Vi søger en kollega der er fagligt velfunderet, handlekraftig og som har modet til at reflektere højt over egen praksis i samarbejdet med kollegaer.
Vi lægger derudover vægt på:
Hvad kan du forvente af os?
Som ny kollega i Soltoppens Ungeafdeling kan du forvente at samarbejde med nogle fantastiske unge borgere og medarbejdere der alle bidrager til en afvekslende, interessant og berigende hverdag.
Du kan forvente at skulle bidrage med dit engagement og faglighed til fortsat at udvikle Ungeafdelingen på Soltoppen, da afdelingen forsat er relativt nyetableret og ved at finde sit stabile fundament.
Vi kan derudover tilbyde:
Stillingen er 37 timer ugentligt i gennemsnit og arbejdstiden fordeles i hverdage, helligdage og weekender i tidsrummet kl. 7.00 og 23.30. Hver tredje weekend er en arbejdsweekend.
Ansøgningsfrist er onsdag den 21. maj 2025 kl. 12.00. Du kan forvente et opkald senest fredag den 23. maj 2025 i tidsrummet 9-15, såfremt vi ønsker at invitere dig til en samtale. Ansættelsessamtale forventes afholdt den 27. maj 2025 og du skal være indstillet på, at borgerne på Soltoppen kan være repræsenteret i ansættelsesudvalget.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Frederiksberg Kommunes overenskomst med den relevante faglige organisation efter principperne om Ny Løn. Forventet ansættelsesdato er den 1. juli 2025 eller hurtigst muligt.
Bemærk, at arbejdstiden er røgfri og der skal fremvises straffeattest (den udvidede/offentlige) inden ansættelse i stillingen. Der indkaldes ligeledes referencer forud for ansættelse. Send din ansøgning og CV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Jesper Schimmel Andersen på mobil 28985091 eller afdelingsleder Lea Vyff Blauenfeldt på mobil 28985068.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.