Institutionsleder til Børnehuset Valhalla

Vi søger en ny institutionsleder til Børnehuset Valhalla, som er Frederiksberg Kommunes største daginstitution med i alt 240 børn, hvoraf de 126 vuggestuebørn er fordelt på 9 stuer og 2 afdelinger, de 71 børnehavebørn er fordelt på 3 stuer, og endelig er der 43 børnehavebørn i Naturbørnehaven. Vi søger en erfaren person, som kan skabe struktur og overblik i en kompleks hverdag, og som kan arbejde med klare mål og træffe beslutninger i dagligdagen. Det er vigtigt, at du er solidt fagligt funderet og har en passion for at drive udviklingsprocesser, der fremmer børnefællesskaber og skaber gode læringsmiljøer. Du anerkender betydningen af både personale og forældre som værdifulde samarbejdspartnere i børnenes dagligdag, og i samarbejde med det øvrige ledelsesteam har du det fulde ledelsesansvar i Børnehuset Valhalla.

Dine kompetencer skal spille ind i Frederiksberg Kommunes ambitiøse dagsorden om at øge fokus på kvaliteten i dagtilbuddene, som er central både for børnenes daglige trivsel og forældrenes tryghed. Frederiksberg Kommune er f.eks. i gang med at implementere KIDS, som er et redskab til evaluering og udvikling af den pædagogiske kvalitet i daginstitutioner.

Om Børnehuset Valhalla:

Fordi Valhalla er en stor institution, prioriterer vi at arbejde i små enheder. Vi har afdelinger, som er delt op i teams. 

I den daglige pædagogik arbejder vi ud fra tryghedscirklen, og vi arbejder med guidet leg, et projekt der er startet i 2024. 

Alle børn er hver dag i små læringsgrupper med en fast voksen, så vi kan skabe nærvær, udvikling og trivsel. Vores pædagogiske retning er, at vi grundlæggende tager afsæt i at møde børn med nærvær, nysgerrighed og anerkendelse, og med et skarpt blik for deres intentioner, både når det gælder det enkelte barn og fællesskabet.

Vi har rigtig gode udendørs forhold og vægter udeområderne som legemiljøer på lige fod med de indendørs legemiljøer. 

I ledelsen arbejder vi også i team, bestående af leder, souschef og tre afdelingsledere.

Vi sparer i det daglige og afholder ledelsesmøde hver anden uge.

 

Om dig:

  • Du har ledelsesansvaret, men ser samtidig de ledelsesmæssige opgaver som et fælles ansvar, som ledelsesteamet løfter sammen i et tæt samarbejde med de tillidsvalgte, de faglige fyrtårne og forældrebestyrelsen.
  • Du ser ovenstående som en mulighed for at videreudvikle en i forvejen velfungerende institution.
  • Du har et godt overblik både nu og her, men tænker også i fremtidige løsninger.
  • Du er struktureret og løsningsorienteret.
  • Du har faglige ambitioner og er god til at facilitere.
  • Du har en pædagogisk baggrund, relevant videreuddannelse og ledelseserfaring
  • Du er anerkendende, reflekterende, synlig, imødekommende og tillidsskabende i dit lederskab.
  • Du går forrest for at skabe og bibeholde et fællesskab, som er præget af tillid og engagement, og hvor alle tager ansvar og initiativ i forhold til vores fælles opgave.

Frederiksberg kommune tilbyder:

  • Tæt samarbejde med pædagogiske konsulenter og dagtilbudsafdelingen i øvrigt.
  • Deltagelse i forpligtende ledernetværk og månedlige ledermøder.
  • Administrativ hjælp fra forvaltningen.
  • Mulighed for kompetenceudvikling.

Stillingen er på 37 timer med start 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter.

Er du interesseret i flere oplysninger, og ønsker du at lave en aftale for et besøg, så kontakt konstitueret leder, Lone Høstmark, på telefon 2898 1409.

Har du spørgsmål, kan du også kontakte pædagogisk konsulent Anne Marie Rouff på telefon 28980066 eller dagtilbudschef Dennis Danielsen på telefon 2898 0039.

Ansøgningsfrist: 15. november 2024 kl. 12.

Samtaler afholdes hhv. 25. november og 27. november 2024.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Lone Høstmark
Jobområde: Lederjob
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.