Juridisk studentermedhjælper til familieafdelingen i Frederiksberg Kommune

Er du stud.soc.jur. eller stud.jur. med indsigt i barnets lov, og vil du gøre en forskel for børn og unge med behov for særlig støtte i en kommune med høje faglige ambitioner? 

Familieafdelingen i Frederiksberg Kommune arbejder med børn, unge og familier med behov for særlig støtte med udgangspunkt i barnets lov og serviceloven. Vi har i familieafdelingen to afdelingsjurister (én er pt. på barsel), og du vil derfor indgå i et lille og specialiseret fagligt fællesskab med mulighed for en god balance mellem sparring og selvstændig opgavevaretagelse. Hos os kan du få en spændende chance for at arbejde med juraen i praksis og bidrage til at binde jura og socialfaglighed sammen. 

Som juridisk studentermedhjælp bidrager du til juridisk kvalitetssikring af indstillinger til kommunens børne- og ungeudvalg, sparrer med børne- og ungerådgiverne i juridiske spørgsmål samt i klage- og aktindsigtssager, deltager i udarbejdelsen af materialer til understøttelse af myndighedsarbejdet og researcher efter svar på de spørgsmål som du, på stående fod, ikke kan svare på. 

Vi søger en kollega, der

  • er under uddannelse til cand.jur., cand.soc.jur. eller tilsvarende og meget gerne har kendskab til barnets lov, serviceloven, socialret mv. 
  • arbejder systematisk og grundigt og kan holde overblik i en travl hverdag 
  • har gå-på-mod, og mod på sparring og samarbejde med mange forskellige kollegaer
  • kan trives og bidrage til en samarbejdskultur, hvor tonen er let og uformel, og hvor vi har opgaven i fokus

Vi tilbyder

  • Et lærerigt og meningsfuldt job på en arbejdsplads, hvor vi har ambitioner om at være blandt de dygtigste kommuner på området 
  • Kollegaer og ledelse med engagement, dedikation og stor vilje til at udvikle fagligheden
  • Arbejdsdage som kan være uforudsigelige, men aldrig stillestående, og hvor du får mulighed for at følge udviklingen og bidrage til behandlingen af sager, hvor vi kan gøre en betydningsfuld forskel for børn, unge og forældre
  • Unik mulighed for at indgå i et fagligt fællesskab med dine juristkollegaer

Familieafdelingen i Frederiksberg Kommune 

Familieafdelingen er organiseret i fire sektioner med hver sin sektionsleder og socialfaglige koordinator. Hovedparten af de ca. 90 medarbejdere er socialrådgivere med ansvar for myndighedssagsbehandling. Som juridisk studentermedhjælp bliver du ansat i vores lille sekretariat og faglige center, hvor dine nærmeste kollegaer også arbejder med understøttelses- og udviklingsopgaver og refererer til chefkonsulent Line Seidenfaden.
 

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Line Seidenfaden på telefon 2898 2361.


Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt berammet til 15 timer om ugen indtil 1. maj 2026. Der er mulighed for forlængelse og for at op- eller nedjustere timetallet løbende afhængig af opgavemængden og hensyn til dit studie, eksempelvis i forbindelse med eksamenslæsning og opgaveskrivning. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen. 

Ansøgningsfrist mandag d. 1. december 2025 

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Samtaler afholdes i uge 49.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Line Seidenfaden
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.