"Er du vores nye køkkenmedarbejder med smag for fællesskab og gode måltider?"
Køkkenmedarbejder på 28-32 timer ugentligt - til Børnehuset Stjernen.
Har du en passion for madlavning og et øje for detaljen? Elsker du at tilberede velsmagende måltider fra bunden og har lyst til at være en aktiv del af et hus fyldt med liv og fællesskab? Er du ernærringsassistent, selvlært madentusiast, kok eller har anden baggrund i køkkenbranchen - så er du måske vores nye køkkenmedarbejder i Børnehuset Stjernen?
Om os:
Børnehuset Stjernen er en integreret institution i Frederiksberg Kommune med både vuggestue- og børnehavebørn i alderen 0-6 år. Vi er et hus med engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe trygge, lærerige og sjove rammer for børnene.
I vores køkken prioriterer vi madlavning fra bunden. Vores måltider er varierede, nærende og tilpasset børnenes behov. Vi laver mad med årstidens råvarer, masser af grøntsager og bælgfrugter. Vi tror på, at mad er en vigtig del af børnenes hverdag – både som en del af fællesskabet og som en smagsoplevelse, der vækker deres nysgerrighed.
I Børnehuset Stjernen ser vi måltiderne som en vigtig del af børnenes hverdag og læring. Derfor kombinerer vi pædagogik og mad ved at inddrage både vuggestue og børnehavebørn aktivt. Børnene er med til at forberede enkelte dele af måltiderne og udforske råvarerne. Køkkenet fungerer som tovholder i disse aktiviteter og samarbejder tæt med pædagogerne for at skabe sjove, lærerige oplevelser, hvor børnene udvikler deres motorik, nysgerrighed og fællesskabsfølelse omkring maden.
Hvem er du?
Vi søger en køkkenmedarbejder, der:
Dine opgaver vil bl.a. være:
Hvad kan du forvente af os?
Stillingen er på 28-32 timer om ugen, og arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 7 og 15. Der vil være mulighed for en fastlagt arbejdsplan, men vi forventer også en vis fleksibilitet, så køkkenet fungerer optimalt i hverdagen. Sammen med din kollega, som har 35 timer ugentligt, vil I koordinere opgaverne og sikre, at der altid er styr på dagens madlavning og forberedelser.
Ansøgning
Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, så send din ansøgning og CV, og gerne et forslag til en ugemadplan. Vi holder løbende samtaler, så vent ikke med at sende din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at få en kreativ og engageret køkkenmedhjælper som en del af Børnehuset Stjernens fællesskab.
Hvis du ikke har hørt fra os inden d. 1. maj er stillingen besat til anden side.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi både børne- og straffeattest, da det er en forudsætning for at arbejde i en daginstitution. Dette sker i overensstemmelse med gældende regler og for at sikre børnenes tryghed og sikkerhed.
Børnehuset Stjernen – her skaber vi mad, minder og stærke fællesskaber sammen.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.