Koordinator søges til Virksomhedsservice

Vil du være med til at styrke matchet mellem virksomheder og borgere i Arbejdsmarkedsafdelingen på Frederiksberg med en ansættelse som koordinator i Virksomhedsservice? Virksomhedsservice står for Frederiksberg Kommunes virksomhedsrettede indsats, forankret i Arbejdsmarkedsafdelingen. Vi understøtter virksomhedsrettede indsatser for kommunens ledige borgere – lige fra virksomhedspraktik og småjob til ordinære timer på del- og fuldtid. Virksomhedsservice består i dag af 16 virksomhedskonsulenter, tre rekrutteringskonsulenter og en tværgående konsulent, samt en teamleder og centerleder.

Vi søger en koordinator, som er drevet af det tværgående arbejde, der har både borger- og virksomhedsvinklen for øje.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Koordinering af samarbejdet mellem borgerrettede centre og Virksomhedsservice. 
  • Bidrage til udvikling og implementering af nye initiativer og projekter.
  • Arbejde målrettet med korte deadlines og følge dine opgaver og tilbud til dørs.
  • Samarbejde bredt med kollegaer på tværs af Arbejdsmarkedsafdelingen, for at sikre en effektiv opgaveløsning.
  • Effektopfølgning på de iværksatte indsatser for at sikre, at målene nås.
  • Formidling af information og resultater til relevante interessenter.
  • Facilitere faglige oplæg, fx ved ny lovgivning eller ændring af en eksisterende.
  • Deltage på virksomhedsrettede indsatser.

Lidt om dig: Som person skal du være proaktiv og god til at skabe fremdrift for en række understøttende opgaver. For at få størst succes i arbejdet som koordinator, har du erfaringen fra beskæftigelsesområdet og kender til både det interne og eksterne arbejde i en arbejdsmarkedsafdeling. Din uddannelsesbaggrund kan være bred – her er det vigtigste din motivation og engagement for at skabe resultater gennem et tværgående samarbejde. Du skal kunne se dig selv arbejde med mange forskellige enheder og målgrupper, samt brænde for at muliggøre det gode match mellem virksomheder og ledige borgere.

Vi forventer, at du kan:

  • Arbejde målrettet med korte deadlines og følge dine opgaver helt til dørs.
  • Kommunikere og formidle information til forskellige interessenter.
  • Arbejde systematisk med løbende registrering i vores fagsystemer.
  • Arbejde selvstændigt og tage initiativ til at bringe nye tiltag op til dialog.
  • Vejlede både internt og eksternt om de ordninger jobcenteret kan tilbyde, såsom virksomhedspraktik og løntilskud.
  • Samarbejde bredt med kollegaer på tværs af Arbejdsmarkedsafdelingen.

Vi tilbyder: Et job i et dynamisk og engageret team af kollegaer, der varetager Arbejdsmarkedsafdelingens virksomhedsrettede indsats. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø og er gode til sparring og er åbne overfor nye ideer, der kan styrke vores kerneopgave. Der er i høj grad mulighed for at være til at påvirke dit eget job og skabe de bedst mulige rammer for opgaveløsningen. Vi har gode kontorfaciliteter, mulighed for en halv times fysisk udfoldelse i arbejdstiden, samt frugt og kaffeordning.

Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er en fastansættelse på 37 timer pr. uge med flekstid. Ansættelsen vil ske efter gældende overenskomst, og lønnen forhandles efter principperne om Ny løn. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025. Virksomhedsservice er en røgfri arbejdsplads og har til huse på Peter Bangs Vej 26, 4. sal, 2000 Frederiksberg.

Hvis du vil vide mere: Du er velkommen til at kontakte teamleder Ulrik Holm Wiggers på tlf. 28985741 mellem kl. 12-13 mandag til fredag, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.

Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er søndag d. 12. januar kl. 23:59. Vi afholder samtaler i uge 4 og evt. 2. samtale i uge 5.

Vi håber, du vil bruge dine evner og engagement i vores team, og vi ser frem til at høre fra dig.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobområde: Administration
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.