Koordinator til Frederiksberg Ungdomsskole - fuldtid (37 timer)

Vil du være med til at udvikle en ungdomsskole, der gør en forskel for alle unge?

Frederiksberg Ungdomsskole søger en engageret og initiativrig koordinator, der vil være med til at videreudvikle vores fritidstilbud og styrke ungdomsskolens position som et attraktivt og inkluderende fællesskab for unge på Frederiksberg.

Du får ansvar for at koordinere og udvikle ungdomsskolens fritidshold og bliver samtidig en vigtig medspiller i samarbejdet med vores to dygtige medarbejdere, der står for friluftslivstilbuddene. Her forventes det, at du også aktivt deltager i friluftsliv aktiviteter som kajak og mountainbike.

 

Om Frederiksberg ungdomsskole:

Ungdomsskolen er en central aktør i kommunens skole- og fritidstilbud og favner bredt – på tværs af skoler, bydele og baggrunde. Vi skaber frirum for unge, hvor de kan mødes, danne nye relationer og udvikle sig i trygge og inspirerende rammer. Ungdomsskolen er ikke blot en forlængelse af skoledagen, men et sted hvor nysgerrighed, trivsel og fællesskab er i centrum.

Vi arbejder løbende med at udvikle nye tilbud, projekter og partnerskaber – både lokalt og internationalt – for at styrke de unges deltagelsesmuligheder.

Vi tilbyder dig:

  • En ungdomsskole med stærke samarbejdsflader og høj elevtilslutning.
  • Et dynamisk og velfungerende arbejdsmiljø med fagligt og socialt engagerede kolleger.
  • Mulighed for at præge og videreudvikle ungdomsskolens fritidstilbud.
  • Høj grad af autonomi i tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver, med mulighed for at bringe dine idéer og initiativer i spil.

Dine opgaver som koordinator:

  • Koordinere og udvikle ungdomsskolens samlede fritidshold.
  • Give faglig og pædagogisk sparring til fritidslærere
  • Skabe relevante og spændende tilbud, der tiltrækker både selvopsøgende unge og dem, der har brug for en mere opsøgende indsats.
  • Bidrage til fleksible og inkluderende rammer, der fremmer trivsel og deltagelse.
  • Indgå i samarbejde med skoler, klubber, andre ungdomsskoler og eksterne aktører.

Vi forventer, at du:

  • Understøtter ungdomsfællesskaber i trygge og udviklende miljøer.
  • Har blik for udvikling og innovation i fritidstilbuddene.
  • Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og institutioner.
  • Er nærværende, empatisk og anerkendende i din tilgang til både unge og kolleger.
  • Er uddannet EPP kajakinstruktør eller er klar til at tage uddannelsen.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst for lærere på ungdomsskoleområdet. Der må forventes aftenarbejde 1–2 gange om ugen i perioder, hvor fritidsholdene er aktive.

Vil du vide mere?

Kontakt skoleleder Michael Vork
📧 mivo01@frederiksberg.dk
📞 2898 1081

  • Ansøgningsfrist: onsdag den 24. september kl. 14.00
  • Samtaler afholdes: mandag den 29. september
  • Tiltrædelse: Forventet 1. november 2025
  • Referencer: Indhentes efter aftale

Ansøgningsprocedure

Ansøgningen sendes via elektronisk link.
Du modtager en kvittering på den mailadresse, ansøgningen er sendt fra. Denne mailadresse anvendes til fortrolig kommunikation under hele ansættelsesprocessen.
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Michael Vork
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.