Vi søger lige nu en samarbejdsstærk og tillidsvækkende leder, der med sikker hånd kan være med til at sætte en klar retning for økonomistyringen af Børne- og Ungeområdets budget på 1,7 mia. kr.
I kommunens fælles økonomiafdeling, Økonomi & Udbud, har vi høje ambitioner, dygtige medarbejdere og en ledergruppe, der – sammen med vores kolleger i kommunens tværgående stabsfunktioner – har sat os et ambitiøst mål om at levere den bedste service til vores brugere. Det indebærer blandt andet at tilpasse de økonomiske rammer til en ændret demografi, udnytte ny teknologi i økonomistyringen – og meget mere.
Vi har høje ambitioner, men vi har brug for din hjælp. Vi søger derfor en enhedsleder, der kan indgå som en aktiv sparringspartner for børne- og ungedirektøren og chefgruppen i økonomispørgsmål og i styringen af områdets 1,7 mia. kr. store budget.
Samtidig skal du have blik for den faglige kvalitet og for at motivere og udvikle medarbejdere i et kompetent og ambitiøst team, der arbejder med økonomistyring på Børne- og Ungeområdet. Du vil sammen med den øvrige afdeling bidrage til at udvikle og indfri Økonomi & Udbuds strategiske mål og styrke det tværgående samarbejde med resten af organisationen.
Om Økonomi & Udbud og Økonomienhed for Børne og Ungeområdet
Økonomi & Udbud er en afdeling på ca. 100 medarbejdere, hvis fornemmeste formål er at servicere hele Frederiksberg Kommune – fra politikere, direktion og afdelingsledere til institutionsledere – med at træffe kloge og gennemsigtige beslutninger i dagligdagen til glæde for kommunens borgere. Vi har p.t. organiseret os i 9 enheder under kommunens økonomichef med opgaver lige fra udbud, opkrævning, bogholderi, finans og økonomiservice samt tre økonomistyringsenheder fysisk placeret i kommunens tre store fagområder.
Økonomistyringsenheden for Børne- og Ungeområdet består af 8 medarbejdere med stor faglighed inden for økonomistyring. Din og teamets vigtigste opgave er at understøtte den faglige ledelse i området med en sikker hånd på alle dele af økonomistyring, og samtidig medvirke til at udvikle og understøtte den samlede økonomistyring i kommunen. Du vil få en vigtig rolle i at vedligeholde et velfungerende og motiverende arbejdsmiljø, hvor der er plads til både høj faglighed og løbende læring.
Afdelingens daglige opgaver er bl.a.:
Hvad kan vi tilbyde?
Du vil få din daglige gang på Frederiksbergs smukke rådhus, og du vil få reference til viceøkonomichefen. Som enhedsleder vil du få personaleansvar for en gruppe dedikerede medarbejdere og blive en del af ledergruppen i Økonomi & Udbud. Du bliver en nøglespiller i at sikre strategisk retning, høj faglighed og en motiverende hverdag i enheden – og vi håber du er nysgerrig på dine medarbejdere, og trives med at se dem lykkes og vokse med opgaverne.
Derudover vil du samarbejde tæt med Børne- og Ungeområdet- særligt direktøren, skolechefen, dagtilbudschefen og chefen for familieafdelingen samt deltage i chefmøderne i området.
Dine væsentligste opgaver vil være:
Om dig
Vi forventer, at du har solid erfaring inden for det økonomiske felt fra det offentlige. Det er ikke et krav, at du har erfaring fra børne- og ungeområdet, men du skal have lysten og evnen til at sætte dig ind i de fagområder, du understøtter. Du skaber blandt andet tillid ved din faglige ballast – og du trives med at være tæt på dine medarbejdere og skabe en ramme, hvor de lykkes og udvikler sig.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Ansøgningsproces og spørgsmål
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse er 1. januar 2026.
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte økonomichef Jesper Kragerup på tlf. 2898 2370 eller viceøkonomichef Bjarke Markvard Nielsen på tlf. 2898 2344.
Ansøgningsfrist: 5. november 2025. Samtaler afholdes i uge 46 og 47.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.