Ny Hollænderskolen søger ambitiøs og udviklingsorienteret inklusionspædagog
Hvis du kan se dig selv i en arbejdsopgave der kræver:
Så er du måske vores nye inklusionspædagog.
Ny Hollænderskolen har fast stilling til besættelse i vores mellemformsteam.
Stillingen er i kommende skoleår i vores Mellemform68 (MF68) hvor der fra kommende skoleårs start er tilknyttet fire elever med forventning om øget tilgang i løbet af skoleåret. MF68 spænder over elever visiteret til et specialtilbud svarende til 6.-8. klasse og målgruppen er elever med en grad af socialkognitive vanskeligheder og autismespektrumforstyrrelse. MF68 er nyoprettet hvorfor stillingen indeholder en høj grad af udvikling mens hverdagen pågår.
Du vil varetage primærvoksenopgaven for eleverne i MF68, hvilket indeholder varetagelse af bla. projekttid, social læring, emnetid, elevernes egentid og støtte op om gennemførelse af dansk, matematik, engelsk med tilknyttede faglærere. Derudover vil du have tovholderfunktion for samarbejdet med forældre, udarbejdelse af handleplaner, indretning af et pædagogisk læringsrum, samarbejdet med tilknyttede faglærere, etablering af et visuelt og struktureret læringsmiljø.
Du skal, i samarbejde med primærvoksne fra MF12 og MF35, videreudvikle den struktur, tilgang, materiale, opgavefordeling som arbejdsgruppen har besluttet som udgangspunkt for opstart af MF68 på Ny Hollænderskolen august 2025.
På Ny Hollænderskolen vil du blive en del af en dygtig, engageret og rummelig personalegruppe som i fællesskab arbejder for at give eleverne de bedst mulige forudsætninger videre i livet; både fagligt, socialt og menneskeligt.
MF-teamet er dine primære samarbejdsrelationer; herudover forventes, at du er optaget af at udvikle din praksis med dine kolleger i et fagligt, professionelt fællesskab på tværs af faggruppe og elevtilknytning.
Din profil
Du er tydelig og reflekteret i den professionelle kommunikation med både kolleger og forældre, og du anser forældresamarbejdet som en styrke i forhold til elevernes læring. Du tackler hverdagens udfordringer med ro og din humor er med til at sprede energi og overskud på skolen. Det er en fordel hvis du har viden om og erfaring med tilrettelæggelse af specialpædagogiske rammer for elever med særlige behov i skolekonteksten.
Ansættelsesvilkår
Jobbet er som udgangspunkt på fuld tid og med start 1. august 2025.
Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst med udgangspunkt i Ny Løn.
Sidste frist for ansøgning er mandag d. 23. juni 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og senest onsdag d. 2. juli 2025.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolen på tlf.: 3821 0810 og spørge efter skoleleder Kristian Lohmann (krlo01@frederiksberg.dk)
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.