Ny Hollænderskolen søger tre professionelle og relationsstærke pædagoger – to på fuld tid og én på ca. 30 timer

 

Ny Hollænderskolen søger tre professionelle og relationsstærke pædagoger – to på fuld tid og én på ca. 30 timer

 

Stilling 1 – fuld tid og fast, nyoprettet stilling:

 

Som kontaktpædagog for vores MF68 (elever tilknyttet 6.-8. klasse) varetager du i samarbejde med lærere i MF68 hverdagen for en mindre gruppe elever med behov for en særlig tilrettelagt hverdag og undervisning. Du har blik for hver enkelt barns udviklingspotentialer og kan tilrettelægge pædagogiske tiltag sådan at hver enkelt klarer sig så godt som muligt. Dine relationskompetencer øver eleverne i at indgå i samspil med voksne og klassekammerater, og du er tydelig og omsorgsfuld i dine forventninger til børnene. Du anser forældresamarbejdet som en styrke, og med dit væsen indgyder du naturlig autoritet og tryghed. Derudover besidder du gode samarbejdsevner sådan at du sammen med teamet omkring skolens øvrige mellemformer (MF12 og MF35) til stadighed udvikler Ny Hollænderskolens koncept for mellemformer gennem hele skoleforløbet. 

 

Stilling 2 – ca. 30 timer og i skoleåret 2025/2026:

 

Som klassepædagog varetager du i samarbejde med teamet omkring 5. årgang understøttelse af undervisningen med deltagelsesmuligheder for øje. Du har særligt fokus på én af vores elevers personlige og sociale udviklingspotentialer og formår via relationsskabelse at understøtte internaliseringen af sociale og personlige færdigheder gennem pædagogiske tiltag og opbyggende samtaler. Efter undervisning vil du følge eleven i klubben hvor understøttelse af gode og positive samværsformer fortsættes. 

Ressourcerne til stillingen kommer fra en bevilling af enkeltintegration ift. en elev i udfordringer. Efter en god udvikling er fokus nu på at eleven trives og udvikler sig i det eksisterende klassefælleskab hvorfor stillingen i høj grad vil rette sig mod klassefællesskabet. Du har erfaring med vigtigheden af et konstruktivt skole/hjem-samarbejde og du formår at formulere dig tydeligt i både skrift og tale. 

 

Stilling 3 – fuld tid og fast stilling:

 

Som kontaktpædagog for vores MF12 (elever tilknyttet 1.-2. klasse) varetager du i samarbejde med lærere og to inklusionspædagoger hverdagen for en mindre gruppe elever med behov for en særlig tilrettelagt hverdag og undervisning. Du har blik for hver enkelt barns udviklingspotentialer og kan tilrettelægge pædagogiske tiltag sådan at hver enkelt klarer sig så godt som muligt. Du er tydelig og omsorgsfuld i dine forventninger til børnene og du varetager en struktureret og genkendelig klasseledelse. Du anser forældresamarbejdet som en styrke, og med dit væsen indgyder du naturlig autoritet og tryghed. Du inspireres af et tæt praksissamarbejde med de tætteste kolleger og kan finde humoren i at hverdagen ikke altid går som planlagt. Derudover besidder du gode samarbejdsevner sådan at du sammen med teamet omkring skolens øvrige mellemformer (MF35 og MF68) til stadighed udvikler Ny Hollænderskolens koncept for mellemformer gennem hele skoleforløbet. 

 

 

 

For alle tre stillinger søges en særlig profil

 

Du skal varetage faglig og social undervisning som er planlagt i en genkendelig struktur. Du skal kunne anvende ugeplaner som udgangspunkt for din forberedelse af den didaktiske og pædagogiske tilgang. Derudover skal du kunne være fleksibel i balancen mellem at holde fast i krav og være fleksibel sådan at relationen til børnene bibeholdes. Opgaven kræver viden om og gerne erfaring med hvordan man som professionel skaber kontakt med og følgeskab af elever. Derudover er det en fordel hvis du i din tidligere praksis har erfaring med at arbejde med konfliktløsning og mentalisering.

 

Du er tydelig og reflekteret i den professionelle kommunikation med både kolleger og forældre, og du anser forældresamarbejdet som en styrke i forhold til elevernes læring. Du tackler hverdagens udfordringer med ro og din humor er med til at sprede energi og overskud på skolen. 

 

Dit primære samarbejde omkring opgaven foregår med lærere og pædagoger i klassen, og I skal sammen forberede, gennemføre og evaluere undervisning. 

 

Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst med udgangspunkt i Ny Løn.

 

Sidste frist for ansøgning er søndag d. 3. august 2025 kl. 12.00.

Vi afholder ansættelsessamtaler i løbet af uge 32. 

 

Du kan læse mere om skolen på https://frb-nh.aula.dk/ 

 

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Kristian Lohmann på mobil 2898 0813 eller sende en mail til krlo01@frederiksberg.dk
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Kristian Lohmann
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.