Drømmer du om et ansvarsfuldt og udfordrende job, hvor du som en del af et team med et højt fagligt niveau, sikrer beboernes trivsel og udvikling? Er du ambitiøs og kan du sætte beboeren i centrum og finde løsninger? Vil du være en del af et engageret hold og sikre udvikling af den pædagogiske indsats? Så er vi et match til dig.
Vi søger en engageret og uddannet kollega, som har lyst til arbejde med at skabe de bedste betingelser for vores beboere på Betty, 2. sal.
Beboergruppen, er alle voksne med betydeligt nedsatte kognitive funktioner, herunder udviklingshæmning og tillægsdiagnoser af varierende karakter og alle sammen med hver deres skønne personlighed. Vores beboere har i nogen grad fysiske funktionsnedsættelser og derfor skal du trives med plejeopgaver og brug af arbejdsredskaber i arbejdet.
Vores faglige grundlag bygger på recovery-orienteret rehabilitering, med metodiske greb koblet til LA2U, strukturpædagogik og relations-pædagogik.
Vi leder efter dig, der:
- Har erfaring med at arbejde med mennesker med særlige behov.
- Ser muligheder og trives med at skabe nyt.
- Vil være med at til arbejde på at skabe det bedste botilbud i byen til vores søde beboere.
- Har en rolig og tryghedsskabende udstråling, også i tilfælde af situationer hvor en beboer udviser udadrettet adfærd. Udadrettet adfærd kan forekomme, og der er pædagogiske handleplaner for forebyggelse og håndtering.
- Trives med at indgå aktivt i et godt samarbejdsklima præget af åben kommunikation og fællesskab, både med kolleger, ledelse og netværk omkring beboeren.
Hos os får du:
- Grundig oplæring og instruktion i arbejdet.
- En stabil gruppe af ambitiøse kolleger, der vægter samarbejde og kommunikation højt.
- Regelmæssig supervision og tæt-på ledelsessparring.
- Uddannelsesmuligheder i grundlæggende metode.
Alle nye medarbejdere kobles til en mentor og bliver oplært i metode og pædagogik på vagter med erfarent personale.
Stillingen kan være deltid eller fuldtid, fastlagt efter rullende 12-ugersplan med dag- og aftenvagter, samt arbejde hver anden weekend. Stillingen tiltrædes 1.9.25 eller efter aftale.
Deadline for ansøgning er 06.08. 2025 kl. 12. Vi afholder samtaler løbende. Læs gerne mere om os på sociale tilbud Frederiksberg.
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest inden ansættelse.
Afdelingsleder Mie Sander Andersen 2898 3975 kan kontaktes i dagtimerne for spørgsmål til stillingen.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.