Børnehuset Frederiksvej søger en pædagog til et barselsvikariat pr.1/4-26 .
Vi er en 0-6 års integreret daginstitution beliggende på Frederiksvej på Frederiksberg bestående af 5 børnehavegrupper og 6 vuggestuegrupper.
Vi bor i et stort flot hus (fra 2015) med store vinduer og højt til loftet. Vi har Solbjerg Park Kirkegård samt ”den grønne sti” som nabo og er dermed fri for tung trafik men med let adgang til grønne områder.
Frederiksvej er et fantastisk hus. Vi har udover en fantastisk personalegruppe også nogle dejlige børn og en positiv forældregruppe. Vi har familier fra hele verden så vi har mange børn som er 2-3 sproget.
Vi er et hus med fokus på ”krop og bevægelse”. Det betyder, at vi i alle aktiviteter vi laver i huset, har opmærksomhed på, at børn udvikler sig med kroppen forrest.
Vi er en nærværende arbejdsplads med ledelse tæt på og som ikke er bange for at hjælpe til på stuerne. Døren til kontoret er altid åben og du er til hver en tid velkommen, med mindre der er mødeskilt på døren. Ledelsen består af leder og souschef. Du får en ledelse der er synlig, engageret, lydhør, reflekterende og handlekraftig.
Vi er en alsidig og rummelig personalegruppe der er gode til at samarbejde og som har en god forståelse for hinanden.vi har fokus på samarbejde og støtter hinanden, så ingen står alene. Vi ser os som ét hus i forhold til fordeling af ressourcer ved f.eks. ferie, kurser og sygdom. Rent praktisk betyder det at vi, udover at bruge vores gode faste vikarer, har øje for og hjælper hinanden ved behov i dagligdagen.
Derudover har vi i huset en resursepædagog ansat som støtter når vi oplever udfordrende børnegrupper, eller har brug for sparring, og vi har 2 pædagoger på de fleste stuer.
Vi er et samlet hus, hvor vuggestue, børnehave og køkken arbejder sammen mod at skabe en sjov, tryg, spændende og inspirerende hverdag med plads til alle børn og voksne.
Af dig forventer vi at:
Vi tilbyder dig:
Søger du en arbejdsplads med vægt på trivsel, arbejdsglæde, med plads til individualitet samt en ledelse tæt på så er vi dette rette sted for dig.
Link til hjemmeside: Børnehuset Frederiksvej (aula.dk)
Ansøgningsfrist den 5. februar 2026 kl.12.00. Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Du kan være nyuddannet, erfaren eller sidde i et lignende job for at søge stillingen.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte leder Lene Madsen eller souschef Mette Kristensen på telefon: 3821 0505
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.