Pædagog til vuggestue – Harmoni i børnehøjde


35-37 timer med ansættelse pr.1.juni 

Som ansat i Harmonien vil du kunne forvente en kontinuerlig faglig og personlig udvikling i et hus, hvor et godt arbejdsmiljø og latter vægtes højt. 

Børnehuset Harmonien er en integreret og selvejende institution med fokus på musik, bevægelse og natur. Vi er normeret til 52 vuggestuebørn fordelt på fire stuer, 10 børnehavebørn i en småbørnsgruppe (Noderne), samt 22 børnehavebørn i skovbørnehaven. Vores skovbørnehave ligger i Svaneparken i Birkerød, mens resten af institutionen holder til på Mariendalsvej 24 på Frederiksberg.

Harmoniens værdigrundlag

Vores værdigrundlag og menneskesyn bygger på, at der er en positiv intention bag enhver adfærd. Derfor arbejder vi med anerkendende relationer, hvor både børn og voksne føler sig værdsat. Målsætningen er at skabe en dynamisk hverdag, hvor værdier som anerkendelse, omsorg, respekt, tillid og handling er omdrejningspunktet. Vi tror på barnets kompetencer og på, at den voksnes primære rolle er at være forbillede for det, vi ønsker at give børnene. 

Pædagogikken

Vi vægter faglighed meget højt i huset. Alle stuer har stuemøde hver anden uge, et månedligt etagemøde og ugentlige mandagsmøder, hvor der sparres på kryds og tværs af alle stuer.

Vi arbejder målrettet med inklusion, den normkritiske og normkreative praksis og den styrkede pædagogiske læreplan. Vi er lige nu i gang med at udvikle på vores indretning, så vi får nogle endnu bedre legemiljøer til børnene, som skal understøtte deres leg, udvikling og trivsel. 

I Børnehuset Harmonien ser vi børnene som aktive medspillere i alle aktiviteter og daglige gøremål. Rytmik, musik og bevægelse, samt fokus på rutiner er en stor del af vores pædagogiske hverdag. Derfor håber vi, at du har erfaring med at bruge musik og sang som et pædagogisk redskab eller har arbejdet med rutinepædagogik (inspireret af Søren Smidt). Har du ikke det, er det også okay! Du skal bare besidde lysten til at lære og arbejde med disse redskaber. 

Forventninger

Vi forventer, at du kan: 

- Være igangsættende i forhold til børn og pædagogisk udvikling

 - Være reflekterende, empatisk og i stand til at give og modtage konstruktiv kritik

 - Være åben og imødekommende

 - Være positiv og have et personligt overskud, samt være løsningsorienteret - også når dagene bliver "vendt på hovedet"

 - Være parat til at tage ansvar for en fortsat positiv udvikling af Harmonien

 - Kunne stå til rådighed indenfor tidsrummet kl. 6.45-17.00 (altså både ville kunne åbne og lukke institutionen) 

Vi ser frem til at læse din ansøgning. Det må meget gerne fremgå af din ansøgning, hvorfor du søger en stilling som pædagog i Harmoniens vuggestue, samt dine faglige og personlige egenskaber. Hvilke værdier taler til dig?

 Praktisk

Vi opfordrer dig til at læse vores virksomhedsplan og pædagogiske læreplan, som kan rekvireres på harmonienfrie@gmail.com

Har du spørgsmål eller gerne vil ud at se Harmonien, så ring på 28 98 14 55. 

Ansøgningsfrist d. 15.maj 2024

 Samtaler afholdes løbende

 

Alle, der er uddannet pædagog, uanset alder, køn og nationalitet, er velkomne til at søge. Vi betragter en alsidig personalegruppe som en fordel. Det er dog en forudsætning, at du har gode danskkundskaber, da mundtlig og skriftlig formidling er en stor del af jobbet. 

 

Vi glæder os til at møde dig! 

 

De bedste hilsner 

Børnehuset Harmonien

Mariendalsvej 24

2000 Frederiksberg

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Monica Nielsen
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.