Pædagoger til skovbørnehave


I en skov en hytte lå…

Og til den hytte søger vi 2 uddannede pædagoger til faste stillinger i vores skovbørnehave i Værløse.

34-37 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2025 eller snarest muligt. Du må gerne være nyuddannet.

  • Er du til struktur i en travl hverdag
  • Brænder du for at arbejde med børn i alderen 3-6 år
  • Søger du en hverdag med høj pædagogisk kvalitet

så skal du søge pædagogstillingen hos os.

Børnehuset ved Søerne er en stor kommunal kombineret institution, vi er 180 børn og ca. 47 medarbejdere fordelt på 2 matrikler, vuggestuen på Frederiksberg og skovbørnehaven som kører fra Frederiksberg til Værløse hver dag. 

Vi anser os selv som et helt hus og arbejder i pædagogiske læringsmiljøer med struktureret pædagogisk indhold i både vuggestue og børnehave. Vi er engagerede, og fagligt ambitiøse og vægter et udviklingsorienteret og positivt arbejdsmiljø for både børn og voksne. 

Du træder ind i en Børnehave med glade børn og nærværende, fagligt bevidste voksne, som brænder for det gode børnemiljø og for at benytte det store udemiljø som en del af den pædagogiske praksis. Børnehaven er i gåafstand fra Farum Sø, og der er masser af skov for vores børn at fordybe sig i. Vores matrikel er et stort område med tæt vegetation, og niveauforskelle, som indbyder til forskellige lege hos børnene, både deres egne uformelle lege og det som pædagogerne igangsætter. Som kollega får du mulighed for masser af plads til aktiviteter. Vi er en stor skovbørnehave med 4 stuer og en blanding af nye og erfarne kolleger.

I vores pædagogiske praksis bliver du bliver en aktiv medspiller i vores fokus på, at skabe læringsmiljøer for alle børn hele dagen. 

Vi søger kollegaer som drives af glæden ved at arbejde med udvikling af børn 3-6 år og som vil lære at arbejde med fokus på børn skal være livsduelige og skoleparate når de forlader institutionen. Du skal trives med struktur, og gerne have positiv erfaring med, at forberedelse og planlægning af dit pædagogiske arbejde, giver en merværdi for både dig og børnene. 

I den upåagtede pædagogik, vægter vi selvhjulpenhed, nærvær og omsorg for det enkelte barn. Derudover går leg og læring -hånd i hånd, hvilket betyder, at du som voksen skal gå forrest som igangsætter og inspirator.

Vi er et match hvis du:

  • Brænder for udelivet og synes børn er sjove
  • Synes at al vejr er godt vejr og betragter uderummet som et pædagogisk læringsrum
  • Kan inddrage naturen i din pædagogiske praksis
  • Besidder skriftlige såvel som mundtlige kompetencer
  • Har humor og er positivt indstillet på institutionslivets mange udfordringer.
  • Er indstillet på at samarbejde på tværs af hele afdelingen
  • Vil tage ansvar for at ”lede” egen gruppe og stue samt indgå i et tæt forældresamarbejde.
  • Tager initiativ, og kan skabe overblik for børnene 
  • Har et positivt og anerkendende børnesyn 
  • Er robust både fysisk og psykisk

 

Vi kan tilbyde dig:

  • Høj grad af medbestemmelse, medansvar og udviklingsmuligheder 
  • Et positivt arbejdsmiljø, i en stor og engageret personalegruppe
  • Et udviklingsorienteret ledelsesteam samt personalegruppe
  • Sparring med kollegaer og ledelse
  • En fagligt velfunderet personalegruppe som vægter gode pædagogiske debatter
  • Skemalagt tid til forberedelse og dokumentation

 

Ønsker du en rundvisning i børnehaven inden du søger, så kontakt fungerende leder Anette på tlf. 28 98 16 20 og lav en aftale med hende.

Ansøgning og samtaler
Sidste frist for indsendelse af ansøgning er d. 7.11.25. Vi indkalder løbende til samtaler

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Anette Nielsen
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.