PPR Frederiksberg søger logopæd til en fast stilling fra sensommer 2025

Bliv en del af et velfungerende tværfagligt team i PPR på Frederiksberg. 

Vi er 12 engagerede logopæder i PPR og faglig sparring og fællesskab en vigtig del af hverdagen. Nyansatte tilbydes en grundig introduktion til fag og organisation, så man bliver hjulpet godt i gang i praksis. Logopædgruppen er generalister og dækker hele det børnelogopædiske område. Der arbejdes dog også med mild specialisering, som gavner kvaliteten i vores indsatser. Nogle kollegaer er uddannet indenfor de seneste par år og andre har været ansat i PPR på Frederiksberg i mange år. Vi arbejder konsultativt og praksisnært og yder rådgivning og vejledning til lærere, pædagoger og forældre, samt varetager undervisning, testning mm. Har du interesse for eller kompetencer indenfor særlige logopædiske områder, har vi ofte mulighed for at tilpasse dine opgaver over tid, så du kan nørde lidt og videreudvikle dit talent.

Vi ønsker os en kollega, som:

  • Er uddannet logopæd med gode samarbejdsevner
  • Er fagligt ambitiøs med interesse for at arbejde tæt på praksis
  • Har kendskab til eller interesse for undersøgelsesmetoder, vurdering og indsatser på det børnelogopædiske område
  • Er fleksibel, selvstændig og kan tilrettelægge, prioritere og udføre opgaver
  • Kan holde mange bolde i luften og håndtere perioder med arbejdspres
  • Er nysgerrig på den faglige udvikling og sparring i logopædgruppen og har lyst til at bidrage til fællesskabet
     

Vi kan tilbyde: 

  • Et spændende, selvstændigt job med opgaver på almenområdet i dagtilbud og skoler
  • Samarbejde med engagerede, fagligt dygtige kollegaer både i logopædgruppen og i det tværfaglige samarbejde i PPR
  • En varierende hverdag, som man i høj grad selv har mulighed for at planlægge
  • Gode fælles fysiske rammer centralt beliggende på Frederiksberg, hvor vi ofte spiser frokost sammen og har mulighed for sparring og kollegialt samvær
  • Supervision med ekstern supervisor

PPR er en del af Fællesrådgivningen for Børn og Unge, som har til formål at understøtte udviklings- og deltagelsesmuligheder for kommunens børn og unge i et tæt samarbejde med bl.a. kommunens dagtilbud og skoler. Udover logopæder har vi ansat psykologer, fysio- og ergoterapeuter, og du vil blive en del af et dynamisk og alsidigt arbejdsfællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Lønnen fastsættes ud fra gældende overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og Frederiksberg Kommune. Stillingen er uden ledelsesansvar og på konsulentvilkår.

Vil du høre nærmere eller har spørgsmål så tøv ikke med at kontakte sektionsleder Anne Skovbjerg Poulsen på tlf. 2898 1198 eller mail anpo04@frederiksberg.dk eller logopæd og TR Susan Ravn på tlf. 2898 1185 eller mail sura03@frederiksberg.dk

Ansøgningsfristen er d. 4. august kl.12.00. Jobsamtale afholdes torsdag d. 7. august.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Sektionsleder Anne Skovbjerg Poulsen 2898 1198 eller TR Susan Ravn 2898 1185
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.