Serviceminded snedker til Frederiksberg Rådhus

Vil du være med til at passe på vores smukke rådhus? Vi søger en dygtig og engageret snedker til reparation og opgradering af inventaret på det historiske Frederiksberg Rådhus.

Snedker til Bygningsservice på Frederiksberg Rådhus
Som en del af vores håndværkerteam, der består af VVS, elektriker og ABA-teknikere m.fl., skal du bidrage til at inventaret på rådhuset fungerer, så det historiske rådhus bevares og samtidig lever op til de moderne krav til funktion og fleksibilitet.

Du kommer til at arbejde med:

  • Vedligehold og udskiftning af bygningsdele og inventar
  • Mindre snedker-opgaver
  • Specialopgaver i træ

Vi forventer, at du er positiv og løsningsorienteret, så vi sikrer gode løsninger til brugerne på vores bygninger. Du er uddannet snedker – gerne med erfaring fra opgaver i klassisk stil på ældre ejendomme. Herudover forventer vi, at du:

  • Er positiv og løsningsorienteret
  • Forstår vigtigheden af samarbejde og trives i et team
  • Er kreativ og kan finde de gode løsninger på særlige opgaver

Vi tilbyder et udviklende job på en arbejdsplads med et godt socialt og fagligt miljø. Omgangstonen er uformel og præget af humor og hjælpsomhed. Vi lægger stor vægt på sparring kollegaerne imellem, og prioriterer at udvikle og hjælpe hinanden, så vi som samlet team bliver bedre og trives i fællesskabet. Vi har en række personalegoder, fx motionsrum, kantine og sociale arrangementer i vores personaleforening Bacchus.

Bygningsservice er en del af den større enhed Ejendomsservice og Drift, der planlægger, vedligeholder og drifter den kommunale ejendomsportefølje. I Bygningsservice er vi 9 håndværkere og vi er de daglige øjne i marken, der sikrer at vores bygninger fungerer.

Du får indflydelse på udformningen af din arbejdsdag og et udfordrende job med en bred berøringsflade og spændende opgaver. Din arbejdsplads bliver primært på Frederiksberg Rådhus, men der kan forekomme opgaver på vores andre ejendomme.

Vores enhed er i kontinuerlig udvikling med fokus på kommunikation, brugerservice og personlig effektivitet. Vi har desuden stort fokus på vedligeholdelsesdata, energiledelse, økonomistyring, procesoptimering og eksekvering. Organisatorisk ligger vi i afdelingen By, Byggeri og Ejendomme, Ejendomsservice og Drift hos Frederiksberg Kommune.

Spørgsmål og ansøgning

Vi tilbyder et udviklende job på en spændende arbejdsplads og Bygningsservice er en enhed, som både kan have travlt og have det sjovt samtidig.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt og ansættelse sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer i henhold til principperne i Ny Løn. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Bygningsservice Jan van Arkens på 2898 4185 (frem til 1. september) og Driftsleder Kim Skaarup på 2898 4324 (efter 1. september).

Vil glæder os til at læse din ansøgning, der gerne må være et kort motiveret afsnit på 10-15 linjer sammen med dit CV, men du er også velkommen til at sende en længere ansøgning. Ansøgningsfristen er fredag den 12. september 2025 og ansøgning samt CV sendes via Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Vi planlægger at holde første runde samtaler den 18. og 19. september 2025 og anden runde samtaler den 25. og 26. september med ansættelse umiddelbart efter eller senest 01.11.2025.

 

Ejendomme, Drift og Rådhusservice er en afdeling under By, Kultur og Miljøområdet i Frederiksberg Kommune. Vi har ansvaret for drift og vedligehold af kommunens ejendomme og vi servicerer en lang række funktioner på Frederiksberg Rådhus. Enheden Ejendomsservice og Drift består af 4 teams; Udvikling og Support (6 medarbejdere), Driftsteamet (20 medarbejdere), Beboelsesteamet (13 medarbejdere) og Bygningsservice (10 medarbejdere), hvor stillingen er placeret.
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Kim Skaarup 2898 4324 og Jan van Arkens 2898 4185
Jobområde: Miljø, Byudvikling og Vedligehold
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
Powered by Emply