Frederiksberg Kommune
Frederiksberg er med sine godt 104.000 indbyggere fordelt på knap 9 km². den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund.
Der er 10 folkeskoler, en specialskole og en ungdomsskole i kommunen. Folkeskolerne på Frederiksberg har generelt høj kvalitet i forhold til faglighed, trivsel og tilfredshedshed. Det afspejles i afgangskarakterer, trivselsmålinger og tilfredshedsundersøgelser, at dygtige pædagoger, lærere, ressourcepersoner og ledere yder en stor og virkningsfuld indsats.
Vi er et ambitiøst skolevæsen, som fortsat udvikler kvaliteten. Det gør vi via dialog, involvering og samarbejde på tværs. I skoleledernetværket driftes og udvikles der sammen med fokus på at understøtte et fælles skolevæsen med deltagelsesmuligheder for alle.
Udviklingen hviler på Fremtidens Skole 2030 og de syv børneløfter, som er kommunens skole politik og sætter retningen for de kommende års udvikling af Frederiksbergs folkeskoler. Læs mere her: Fremtidens Skole 2030 (frederiksberg.dk)
Vil du stå i spidsen for en skole i særklasse?
Skolen på Nyelandsvej er en fantastisk skole, hvor vi hver dag stræber efter at skabe en varieret og interessant skoledag med høj faglighed for alle. Vi værdsætter fællesskaber højt og alle vores elever skal igennem deres ti år på skolen opleve at være en del af både det store fællesskab og en masse små sociale og faglige fællesskaber. De skal have mod på at deltage aktivt i deres skolegang, være trygge så de tør mere og opleve sig selv som hørt og deltagende – også på arenaer, hvor de ikke føler sig stærke. Vi ønsker en skole, hvor alle hjælper hinanden, bruger hinanden og er med til at udvikle sig selv, hinanden og skolen. Vi har fokus på at udvikle vores elevers demokratiske dannelse og deres alsidige personlige udvikling.
Det er missionen for Skolen på Nyelandsvej, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid - at de kan skabe sig et meningsfyldt og værdifuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen.
Skolens vision er at være en fantastisk skole for børn og voksne, hvor læring er meningsfuld, progressiv og virkelighedsnær - en kreativ og evidensbaseret skole fuld af initiativ, bevægelse og udviklende fællesskaber. Visionen er båret af tre pejlemærker:
Skolen har 850 elever og omkring 100 medarbejdere. Den ligger centralt på Frederiksberg og er fordelt på to matrikler. Skolen rummer udover almene undervisningsspor fra 0.-9. klasse, også modtagerklasser i udskolingen samt en populær og velfungerende SFO. Endvidere har skolen et tæt og forpligtende samarbejde med den privatiserede fritids- og ungdomsklub Louis P.
Skolen på Nyelandsvej er en velfungerende skole med stærk organisering og struktur omkring udvikling af didaktik og læringsfællesskaber, et stærkt samarbejde med Københavns Professionshøjskole (KP) om uddannelse af kommende generationer af lærere og et godt samarbejde i skolebestyrelsen.
Skolelederstillingen er blevet vakant da tidligere skoleleder frivilligt blev forflyttet til en anden skole i kommunen, hvilket er et godt eksempel på den solidaritet og samhørighed der er i skolelederfællesskabet. Udover skolelederen består ledelsen af en souschef, en pædagogisk leder, en administrativ leder, samt en leder af skolens SFO.
Vi søger en leder, der på det faglige niveau:
Vi søger en leder, der på det personlige niveau:
Vi tilbyder:
Ansættelsesvilkår
Skolelederen ansættes på kontraktvilkår jfr. overenskomst for ledere m.fl indenfor undervisningsområdet.
Såfremt ansøgeren er tjenestemand i den lukkede gruppe, har pågældende krav på at fortsætte i denne ansættelsesform.
Yderligere information
Se Frederiksberg kommunes hjemmeside: https://www.frederiksberg.dk/ eller ret henvendelse til:
Skolechef, René Rasmussen Sjøholm
resj02@frederiksberg.dk - Tlf. 2898 0080
Tidsplan og procedure for ansættelsesprocessen
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket. Der sendes kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse, ansøgningen er sendt fra. Det forudsættes, at denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation med ansøger i resten af ansættelsesprocessen.
Ansøgningsfrist: søndag d. 20. oktober
1. samtalerunde: 23. oktober på Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1
2. samtalerunde: 29. oktober på Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1
Mellem 1. og 2. samtale gennemføres kandidattests
Der indhentes referencer efter nærmere direkte aftale med slutkandidater
Forventet tiltrædelse pr. 1. december 2024
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.