Skolen ved Bülowsvej søger dansk- og matematiklærere

Skolen ved Bülowsvej søger dansk- og matematiklærere

 

På Skolen ved Bülowsvej har vi et særligt fokus på at skabe muligheder for, at alle børn kan lykkes. 

Vi er en velfungerende skole med fokus på læring og trivsel hos både børn og voksne. Det sikrer vi gennem faglig og pædagogisk sparring, medinddragelse på alle niveauer og et fælles ønske om at indgå i meningsfulde fællesskaber, der hver dag drager omsorg for børnenes trivsel og læring i et inkluderende fællesskab. Det professionelle samarbejde er bærende for, at vi kan lykkes, og derfor søger vi lærere, der vil samarbejdet og bidrager til det fælles ansvar for, at alle børn er i positiv udvikling. Hos os står ingen alene.

Vi har igennem en årrække arbejdet fokuseret med at udvikle vores praksis i såvel klassefællesskabet som i andre og mindre fællesskaber på tværs ud fra børnenes forskellige behov. Lige fra det nære makkerskab til det helt store BÜ fællesskab med alle børn, forældre og medarbejdere omkring skolen er udviklingsarbejdet samlet i vores fællesskabsplan, som tager udgangspunkt i, at børn gerne vil høre til. Det er vigtigt for os, at alle børn har deltagelsesmuligheder hver dag i vores mange fællesskaber.

Vi er udviklingsorienterede og er tidligere blevet tildelt Frederiksberg Kommunes innovationspris for vores fokus på varieret og anderledes undervisning. Vi leder derfor først og fremmest efter medarbejderprofiler, der har lyst til at videreudvikle vores spændende skole sammen med os. Så hold dig ikke tilbage, hvis linjefagskombinationen ikke matcher 100%.

Vi søger en omsorgsfuld og initiativrig matematiklærer med særligt fokus på vores skolestartere 

Vi søger en samarbejdende og initiativrig dansklærer til vores 5. årgang

Vi søger en verdensklasselærer med DSA vejleder funktion omkring 4., 5. og 6.årgang

Skolens undervisningsdel er fordelt i årgange, hvor lærerne er tilknyttet årgangsteams og fagfællesskaber på tværs af hele skolen. Samarbejdet er karakteriseret ved at være tæt, professionelt og nærværende, og vi vægter derfor, at alle vores medarbejdere;

  • har gode samarbejdsevner og stærke relationskompetencer
  • er fagligt kompetente og nysgerrige på egen praksis
  • er pædagogisk engagerede og udviklingsorienterede
  • er selvstændige og kan træffe kvalificerede beslutninger på egen hånd
  • bidrager positivt og anerkendende til arbejdsglæden i teamet og på skolen

I alle tre stillinger vil du være tilknyttet et team og have ugentlige møder og fællesforberedelse med dine kolleger omkring børnene på årgangen. Derudover vil du i DSA vejlederstillingen også være tilknyttet vores mellemrum, som er et pædagogisk tilbud til børn, som har brug for at deltage i mindre fællesskaber i løbet af skoleugen.

Skolen ved Bülowsvej er centralt beliggende på Frederiksberg og har knap 1000 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Personalet består af ca. 120 medarbejdere, der har stor lyst og vilje til at gå nye veje. Vi har en uhøjtidelig omgangsform, hvor dialog og gensidig tillid er grundlaget for arbejdet. Nyansatte får hjælp af relevante teams. 

Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder, Lars Westh på tlf.: 28980591 eller pædagogisk indskolingsleder, Karina Vang på tlf: 28980611 for at høre nærmere om stillingerne, skolen eller noget helt tredje. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og privat straffeattest ved ansættelse i Frederiksberg Kommune.

Ansøgningsfristen er mandag den 24. juni kl. 12.00 og ansættelsessamtaler afholdes fra tirsdag den 25. juni. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder relevante ansøgere. Ansøgning foregår via linket.

 

Venlig hilsen

 

Lars Westh/Skoleleder og Karina Vang/Indskolingsleder


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Lars Westh
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.