Skolepædagog til SFO Drivhuset på Frederiksberg.
Ser du dig selv i en udviklingsorienteret SFO hvor dannelse, fællesskab, nærvær og plads til fri leg er essentielt? Brænder du for pædagogik og det at støtte, hjælpe og udvikle børn gennem dine faglige kompetencer? Så er det måske dig vi efterspørger.
Vi arbejder tæt sammen og du skal kunne indgå i et forpligtende fællesskab om børnene i både SFO og skoletid.
En vigtig del af SFO’ens tilbud er, at skabe rammer dels for børnenes selvstændige leg, som også er fundamentet for de venskaber, der opstår, og dels inspirerende kreative og attraktive aktiviteter, der kan gøre fritiden tilpas spændende, så børnene kan undres, udforske og udvikle sig alsidigt.
I skoledelen arbejder vi i årgangsteams med lærere og skolepædagoger, hvor vi holder fælles planlægningsmøder én gang om ugen. Skolepædagogerne indgår i den almindelige undervisning som to-voksen og til tider varetage klassen alene. Du skal være dygtig til klasseledelse og kunne indgå aktivt i planlægning, organisering og udførsel af undervisningen i samarbejde med lærere og pædagoger på årgangen.
Vi forventer, at du som person:
Vi kan tilbyde et arbejdsmiljø med:
Skolens værdigrundlag tager afsæt i dannelse, fællesskab og nærvær, hvilket både afspejles i vores dagligdag men også i vores mange traditioner. Der bliver blandt andet sunget morgensang, afholdt koncerter og mange andre fællesarrangementer i løbet af året. Vi arbejder som skole og SFO også med Frederiksberg kommunes vision: ”Fremtidens skole 2030” og de 7 børneløfter:
Skolen har 64 lærere samt 25 pædagoger i skole, SFO og Klub. Der er et solidt kollegialt fællesskab både professionelt og socialt, som samtlige dygtige og engagerede medarbejdere bidrager til med hver deres.
SFO Drivhuset er en del af Søndermarkskolen med ca. 650 skønne elever fordelt på almenklasser og specialspor (for børn med generelle indlæringsvanskeligheder), hvoraf der er ca. 225 børn i SFO. SFO’en består af tre afdelinger med børn fra børnehaveklasse til 3. klasse med 16 pædagoger inklusive studerende.
Hvis du vil vide mere om SFO Drivhuset eller den ledige stilling, er du meget velkommen til at kontakte SFO og Klub leder Frank Løth på telefon 2898 1030 eller Faglig leder Hans Larsen 28980970.
Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer, men der vil være mulighed for en mindre ansættelse grad, ned til 32 timer. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem BUPL og Frederiksberg Kommune.
Ansøgningsfrist for stillingen
Ansøgning vedlagt CV (gerne med foto), eksamensbeviser og evt. referencer modtages elektronisk via nedenstående link, senest fredag den 26. september 2025, kl. 23.59.
Samtalerne afholdes løbende dog senest mandag den 29. september 2025.
Forventet ansættelse pr. 1. Nov. 2025 eller tidligere hvis muligt.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.