Skolesekretær til Tre Falke Skolen

Vi søger en serviceminded sekretær som er stærk administrativ. Du skal være skolens blæksprutte som sikrer en velfungerende hverdag for både elever, forældre, personale og ledelse. 

Kan du lide at have mange jern i ilden samtidig med, at du er i stand til at holde hovedet koldt i en travl hverdag med mange henvendelser og alsidige opgaver - Så er det måske dig, vi søger. 

Opgaverne er mangeartede og kræver et stort overblik. Du skal være fleksibel og i stand til at håndtere ad hoc-opgaver og henvendelser, selv når du er fordybet i andre opgaver. I stillingen er der tilstedeværelse på skolen.

Om stillingen:

  • Håndtering af henvendelser på telefon, mail eller personligt
  • Administration af skolens mange platforme som f.eks. Aula, TEA, Karakterdatabasen mv.
  • Administrerer afgangsprøverne i samarbejde med ledelse og personale
  • Diverse ad hoc-opgaver, der bidrager til skolens daglige drift
  • Journalisering i SBSYS

Vi forventer, at du som person:

  • har erfaring med administrative opgaver, gerne fra en skole eller lignende institution
  • er robust, initiativrig, har gode IT-kundskaber og kan arbejde selvstændigt
  • Kan navigere i en travl hverdag med mange afbrydelser
  • Er indstillet på at blive superbruger i de mange it-systemer der anvendes i Folkeskolen
  • Er stabil og ser muligheder frem for begrænsninger 

Vi kan tilbyde et arbejdsmiljø med:

  • et spændende og afvekslende arbejde i et dynamisk og engageret skolemiljø
  • en arbejdsplads med gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • et tæt samarbejde med vores administrative leder om opgaveløsningen

Ansøgningsfrist 
Ansøgning vedlagt CV (gerne med foto), eksamensbeviser samt evt. referencer modtages elektronisk via linket. Ansøgningsfristen er 18. juni 2025 kl. 12. 
Vi afholder samtaler 23. og 25. juni 2025.

Ønsker du at vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du meget velkommen til at kontakte administrativ leder Jeannette Schultz på jesc02@frederiksberg.dk

Ansættelse
Stillingen er på 30-37 timer. Ved ansættelse indhentes børneattest og offentlig straffeattest. 

Om skolen 
Tre Falke Skolen er Frederiksberg Kommunes overbygningsskole for 7.-10. klasse, hvor to-tre spor er idrætslinjer. Vi huser desuden en "ungegruppe" for elever med behov for et støttende undervisningsmiljø og tilbyder også Juniormesterlære/EUD i 8.-9. klasse. Skolen er bygget til formålet i 2001. Med 350 elever og 45 ansatte brænder vi for at give teenagere det bedste afsæt i livet. 


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Jeannette Schultz
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.