I Socialafdelingen er vi lige nu i fuld gang med omstilling til en mere recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang og har 2 ledige stillinger i Enhed for Midlertidige Indsatser. Den ene stilling er en opnormering, som foreløbig gælder frem til 31. december 2026. Den anden stilling er et 1-årigt barselsvikariat. Begge ansættelser er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.
Om jobbet
Har du masser af gå-på-mod og trives du med at navigere i komplekse situationer, - og brænder du for at gøre en forskel for udsatte borgere? Så er det måske dig, vi søger til vores dedikerede team.
Du vil sammen med engagerede kollegaer være med til at sætte den faglige retning og i tæt samarbejde med borgere, botilbud og SKP-ordning bidrage til at finde gode løsninger for den enkelte borger. Du skal have lyst til at tage del i udviklingen af vores metoder, bl.a. afprøvning af nye måder at gennemføre opfølgningsmøder på.
I denne stilling skal du forvalte servicelovens bestemmelser på det specialiserede voksenområde for borgere, der har forskellige psykiatriske udfordringer, er præget af rusmiddelproblematikker og/eller befinder sig i en socialt udsat position. Din rolle som sagsbehandler bliver helt central, når der skal ske en afklaring af støttemuligheder og borgers forskellige indsatser skal koordineres på tværs af områder, så vi sikrer en helhedsorienteret og samlet plan Du vil primært komme til at træffe afgørelser om socialpædagogisk støtte, midlertidigt botilbud og rusmiddelbehandling.
Du skal derfor være i stand til at afdække borgers behov og ønsker, og initiere processen frem mod et mere selvstændigt liv for den enkelte borger.
Din arbejdsdag vil byde på mange forskellige opgaver – fra råd og vejledning, planlagte opfølgninger, akutte henvendelser, afklaring af borgerens støttebehov og koordinering af eksterne samarbejder med både fagprofessionelle og borgers netværk.
Kort sagt får du en varieret dag med et stort ansvar for planlægning og udførelse af dine opgaver, og med et team af kollegaer, der til hver en tid står klar til at hjælpe og sparre med dig.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Om afdelingen
Enhed for Midlertidige Indsatser består af 16 sagsbehandlere og en leder. Dine nærmeste kolleger bliver 8 sagsbehandlere, som fysisk er placeret på Frederiksberg Rådhus.
I Socialafdelingen arbejder vi ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, og den samlede afdeling er lige nu i gang med et udviklingsforløb ”Borgeren ved Roret” i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen. Det er et tværgående forløb med vores kollegaer i SKP-ordningen og botilbud, hvor der i foråret 2025 igangsættes et kompetenceudviklingsforløb i metoden LA2 (low arousal).
Vores ambition er at støtte borgerne med at opnå størst mulig selvstændighed og mestring i deres liv. Vi er i tæt dialog med borgerne om deres ønsker, håb og drømme, og dette er afsættet for sagsbehandlingen, med et tydeligt fokus på den enkelte borgers udviklingsmuligheder. Vi anvender VUM 2.0 til afdækning og udredning af henvendelser og arbejder ud fra en løsningsfokuseret tilgang (LØFT).
Vi vægter det tværgående samarbejde og er i tæt dialog med kommunens støttekontaktpersoner, vores rusmiddelcenter og egne botilbud. Den skriftlige kommunikation sker i et it-understøttet fagsystem, Sensum, som er med til at sikre et hurtigt og dynamisk samarbejde med interne samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder
Vi lover, at vi tager rigtig godt imod dig, giver dig en grundig oplæring og sørger for at få dig med ombord.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at ringe til enhedsleder Randi Flowers på telefon 2898 5004.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med Socialrådgiverforeningen,
Frederiksberg Kommunal Forening (FKF) eller anden forhandlingsberettiget
organisation. Arbejdstiden er 37 timer om ugen i flekstidsordning. Løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation med udgangspunkt i dine kvalifikationer i forhold til stillingen.
Ansøgningsfristen er torsdag den 20. februar kl. 12. Vi afholder samtaler løbende.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.