Byggeri og projektenheden har brug for en ny studentermedhjælper, der kan hjælpe os med at løse opgaver i enheden.
Dit job
Du vil blive involveret i en række opgaver relateret til skitsering, afleveringer arkivering med mere i forbindelse med de byggerier som Frederiksberg Kommune bygger til borgerne.
Dine kompetencer
Du har flair for præsentationer og visuel kommunikation med kendskab til og erfaring med brug af værktøjer som Revit, Autocad, Dalux og samt Microsoft pakkens værktøjer.
Du har sans for detaljen og kan samtidig få ting gjort færdig.
Du er i gang med arkitekt uddannelsen og har mindst et år tilbage af din uddannelse, med mulighed for at arbejde ca. 15 timer om ugen.
Vi forventer, at du arbejder selvstændigt, siger til når du har brug for hjælp og kan acceptere, at der til tider er travlt. Du kan omvendt forvente stort ansvar, sjove opgaver (for det meste!) og at arbejde i en enhed hvor der er godt humør og stor vilje til at hjælpe på tværs.
Erfaring fra lignende stilling.
Om arbejdspladsen
Byggeri og projekt er den enhed, der har det primære ansvar for projekter og byggeriet af kommunens egne byggerier, som plejehjem, skoler dagsinstitutioner med mere.
Vi er ca. 14 personer, primært arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører og har kontor på Frederiksberg Rådhus.
Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen følger gældende overenskomst for studentermedarbejdere. Vi har flekstid, så arbejde og uddannelse og fritid kan hænge sammen.
Ansøgningsfrist
Sidste frist for indsendelse af din ansøgning er den 21. november 2025, med ansættelse 1. december 2025.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om vores arbejde så kig her: https://www.frederiksberg.dk.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.