Sommerferievikariat tilbydes til dygtige og smilende Social- og Sundhedshjælpere

Frederiksberg Hjemmepleje søger et par dygtige og engagerede social- og sundhedshjælpere til et sommerferievikariat på Finsensvej. Vikariatet strækker sig over sommermånederne og giver dig mulighed for at arbejde i et dynamisk og omsorgsfuldt miljø.

Arbejdsopgaver:

  • Personlig pleje og omsorg for kommunens borgere
  • Udførelse af praktiske opgaver i hjemmet
  • Dokumentation i vores It-system
  • Samarbejde med kolleger og andre faggrupper omkring borgernes trivsel og sundhed

Kvalifikationer:

  • Uddannet social- og sundhedshjælper
  • Erfaring med pleje og omsorgspraksis
  • Gode kommunikationsevner
  • Evne til at arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • Fleksibilitet og ansvarsbevidsthed

Vi tilbyder:

  • En fantastisk arbejdsplads
  • Et givende og meningsfuldt arbejde
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Indflydelse på egen vagtplan med mulighed for både blandede dag/aftenvagter og/eller et fast vagtlag 

Hvem er vi?
Vi arbejder alle med udgangspunkt i et fælles værdi- og medarbejdergrundlag, hvor tillid, respekt og samarbejde er genkendelige værdier, og hvor tværfaglighed og en rehabiliterende tilgang er to vigtige grundsten. 

Du bliver en del af teamet i område 10, som holder til på Finsensvej 80 B. Hos os er humøret altid højt, vi sætter pris på et godt grin indimellem, og så vi har fokus på vores arbejdsmiljø, som er vigtigt for, at vi alle trives på arbejdspladsen

Vil du høre mere om os eller om den spændende stilling, er du velkommen til at kigge forbi til en uforpligtende kop kaffe eller ringe til leder af aftenvagten Anne-Elisabeth Bilde 25508113.

Er du klar til at gøre en forskel og sikre Frederiksbergs borgere en tryg og værdig hverdag i sommermånederne? Så send gerne din ansøgning og CV allerede i dag og senest d. 30/5-2024, vi ser frem til at høre fra dig.

Vi afholder samtaler løbende og afslutter stillingsopslaget når rette kandidater er fundet.

Løn og ansættelse:

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til aftale mellem FOA og Frederiksberg Kommune.

Inden ansættelse i stillingen, skal vi bede dig fremvise privat straffeattest.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Anne-Elisabeth Bilde-Jørgensen
Jobområde: Sundhed, Ældre og Omsorg
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.