Sundhedsplejerske til Frederiksberg Kommune

Sundhedsplejerske til Frederiksberg Kommune – Fast stilling på 37 timer pr. uge

Frederiksberg Kommune søger en sundhedsplejerske til en fast stilling i kombineret ordning med tiltrædelse den 1. december 2025.

Sundhedsplejen i Frederiksberg Kommune er en attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere og en visionær ledelse. Vi er aktuelt 30 sundhedsplejersker, én souschef, én leder samt to sekretærer. Sundhedsplejen er beliggende i lyse og indbydende lokaler på Peter Bangs Vej, hvor vi er organiseret i fire teams. Der er gode faciliteter til både gruppeaktiviteter og individuelle konsultationer.

Vi arbejder aktivt med at udnytte hinandens fagligheder på tværs af teams og har et stærkt fokus på kontinuerlig faglig udvikling. Intern supervision prioriteres højt og foregår på tværs af teams. Alle sundhedsplejersker er uddannet i narrativ systemisk tilgang, som anvendes i den daglige praksis.

I 2024 etablerede vi et familiehus, som er fysisk placeret hos os. Dette har muliggjort udviklingen af nye praksisser, der understøtter et stærkt tværfagligt samarbejde med fokus på tidlig og systematisk opsporing til gavn for familier i sårbare positioner. Fra 2026 vil vi tilbyde graviditetsbesøg til alle og styrke vores rådgivning om amning.

I foråret 2026 vil vi implementere Sundhedsstyrelsens anbefalinger om niveaudeling, med henblik på at styrke faglige værktøjer og systematik i arbejdsgange.

På de fleste skoler er der tilknyttet to sundhedsplejersker, hvilket giver gode muligheder for faglig sparring. Vi tilbyder skilsmissegrupper for børn på flere skoler og arbejder aktuelt med udvikling af nye undervisningsmaterialer til den pædagogiske sundhedsundervisning.

 

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø og moderne fysiske rammer
  • En engageret og fagligt stærk sundhedsplejerskegruppe
  • Grundig introduktion og tilknytning til mentor ved opstart
  • Fokus på forebyggelse og tidlig indsats med anerkendende tilgang til familier og skolebørn

 

Eksempler på eksisterende tilbud:

  • Gruppeforløb for kvinder med efterfødselsreaktioner
  • Daginstitutionsgrupper med fokus på opstartsmøder og tværfaglig sparring
  • Fædregrupper i samarbejde med mandlig psykolog
  • Tværfaglig undervisning i COS-P
  • Internationale mødregrupper
  • Kulturmøde-sundhedsplejersker
  • Fars Legestue
  • Præmaturgrupper

 

Specialfunktioner:

  • IBCLC og DCA-ammekonsulenter
  • ADBB-supervisor
  • Gruppeleder for børnegrupper med skilte forældre
  • Forstå din baby
  • AIMS

 

Vi søger en sundhedsplejerske, der:

  • Er visionær og har erfaring med tværprofessionelt samarbejde
  • Er fleksibel, stabil og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • Har erfaring med og interesse for en kombineret stilling
  • Har kendskab til eller interesse for videreuddannelse i narrativ systemisk tilgang
  • Har kompetencer inden for ammerådgivning – gerne med uddannelse som DCA- eller IBCLC-konsulent

 

Ansøgning:

Ansøgningsfrist: Fredag den 24. oktober 2025 kl. 12.00
Samtaler afholdes: Tirsdag den 28. oktober 2025

Ansøgningen skal vedhæftes eksamensbeviser samt anden relevant dokumentation.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte:

  • Ledende sundhedsplejerske Lotte Finseth på telefon 2898 1117
  • Souschef Jette Honore på telefon 2898 1114

Læs mere om vores ydelsesprofil og særlige tilbud på Frederiksberg Kommunes hjemmeside


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Ledende sundhedsplejerske Lotte Finseth mobil 2898 1117
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.