Sygeplejeplanlægger til Frederiksberg kommunes Hjemmepleje - vikariat

Vil du bruge din faglighed, dit overblik og dine planlægningsevner til at sikre kvalitet og sammenhæng i borgernes pleje og behandling? 

Frederiksberg Kommunes Hjemmepleje søger en sygeplejeplanlægger til et vikariat. Vi leder efter dig med stærke faglige og koordinerende kompetencer, der vil indgå i et engageret team, der arbejder målrettet for at skabe sammenhængende og velkoordinerede borgerforløb.

Om stillingen

Som sygeplejeplanlægger spiller du en central rolle i planlægning og koordinering af indsatser efter sundheds-, service- og ældreloven, så borgerne oplever en sammenhængende og helhedsorienteret pleje.
Du bliver samtidig en nøgleperson til at sikre, at de rette kompetencer anvendes til de rette opgaver – altid med borgerens behov og den rehabiliterende tilgang som omdrejningspunkt.

Dine primære opgaver

  • Planlægge ydelser i overensstemmelse med gældende kvalitetsstandarder og ydelseskataloger
  • Sikre korrekt leveringsmetode – enten via klinik, skærm eller i borgerens hjem 
  • Koordinere og kvalitetssikre planlægningen i Cura og CuraPlan
  • Følge op på den faglige dokumentation
  • Sparre med hjemmeplejens medarbejdere omkring faglige problemstillinger
  • Håndtere telefonopkald fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere med professionalisme
  • Medvirke i udviklings- og koordinationsmøder samt deltage aktivt i tavlemøder

Hvem er du?

Du er autoriseret sygeplejerske med bred klinisk erfaring – gerne med erfaring fra hjemmeplejen.
Du er vant til at arbejde i elektroniske journalsystemer og har eventuelt erfaring med Cura og CuraPlan.

Du har en naturlig sans for logistik, planlægning og koordinering, og arbejder både selvstændigt, struktureret og målrettet. Du trives i et samarbejdende miljø med mange kontaktflader og værdsætter faglig sparring med dine kolleger.

Du refererer til områdelederen i område 30, og samarbejder tæt med kolleger i hjemmeplejen, vores nyetablerede kontaktcenter, Frederiksberg Kommunes Akutteam, visitation og eksterne samarbejdspartnere herunder hospitaler og behandlingsansvarlige læger.

Vi tilbyder

  • En alsidig hverdag med både planlægningsansvar og faglige udfordringer, hvor du kan udvikle dine kompetencer
  • Et engageret og tværfagligt team, der vægter støtte, sparring og samarbejde højt
  • En respektfuld og uhøjtidelig omgangstone, hvor alle bliver hørt og værdsat
  • En ledelse, der arbejder anerkendende, er synlig i hverdagen og bygger relationer på åben dialog
  • En attraktiv arbejdsplads midt på Frederiksberg med fokus på kvalitet, arbejdsglæde og sammenhængskraft

Praktiske oplysninger

  • Arbejdsplads: Frederiksberg Hjemmepleje, Område 30 Nordre Fasanvej 56, opgang 17. 2. sal, ved Frederiksberg Hospital
  • Stillingsomfang: Vikariat på 37 timer pr. uge
  • Arbejdstid: Hverdage mellem kl. 7.00 og 15.30
  • Tiltrædelse: 1. februar 2026
  • Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst DSR og principperne for Ny Løn
  • Arbejdsforhold: Vi har røgfri arbejdsdag

Vil du være med?

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Områdeleder Katja W. Holdt Mikkelsen på tlf. 2898 3341
  • Sygeplejerske, og TR, specialuddannet i borgernær sygepleje Marie Hougaard på tlf. 28 98 32 50

Ansøgningsfrist d. 22. december 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Katja W. Holdt Mikkelsen
Jobområde: Sundhed, Ældre og Omsorg
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.