Sygeplejeplanlægger til Frederiksberg kommunes Hjemmepleje

Vil du bruge din faglighed, dit overblik og din planlægningsevne til at sikre kvalitet og sammenhæng i borgernes pleje og behandling? Så er du måske vores nye kollega.

Frederiksberg Kommunes Hjemmepleje søger en sygeplejeplanlægger med stærke faglige og koordinerende kompetencer til at indgå i et engageret team, der hver dag arbejder for at skabe trygge og velkoordinerede borgerforløb.

Om stillingen

Som sygeplejeplanlægger får du en central rolle i planlægningen og koordineringen af sygepleje, hjemmehjælp og helhedspleje.
Du bliver en vigtig nøgleperson i at sikre, at de rette kompetencer sættes i spil til de rette opgaver – altid med borgerens behov og den rehabiliterende tilgang i centrum.

Dine primære opgaver

  • Planlægge ydelser efter gældende kvalitetsstandarder og ydelseskataloger
  • Sikre korrekt leveringsmetode (klinik, skærm eller hjemmebesøg)
  • Koordinere og kvalitetssikre planlægningen i Cura/CuraPlan
  • Følge op på den faglige dokumentation
  • Rådgive hjemmeplejens medarbejdere i faglige problemstillinger
  • Håndtere opkald fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere med professionalisme
  • Medvirke i udviklings- og koordinationsmøder samt tavlemøder

Hvem er du?

Du er autoriseret sygeplejerske med bred klinisk erfaring – gerne fra hjemmeplejen.
Du er vant til at arbejde i elektroniske journalsystemer (EOJ), og har gerne erfaring med Cura og CuraPlan.
Du har en naturlig sans for logistik, planlægning og koordinering, og du arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet.

Som person trives du i et samarbejdende miljø med mange kontaktflader og værdsætter faglig sparring med kollegaer.
Du refererer til områdelederen i område 20, og du samarbejder tæt med kolleger i hele hjemmeplejen, Frederiksberg Kommunes Akutteam, visitation og eksterne samarbejdspartnere som hospitaler og praktiserende læger.

Vi tilbyder

  • En alsidig hverdag med både planlægningsansvar og faglige udfordringer
  • Et engageret og tværfagligt team, der støtter og sparrer
  • En respektfuld og uhøjtidelig omgangstone
  • En arbejdsplads midt i Frederiksberg med fokus på kvalitet, arbejdsglæde og sammenhængskraft

Det praktiske

  • Arbejdsplads: Hjemmeplejen, område 20 – Howitzvej 5-7, Frederiksberg
  • Stillingsomfang: Fast stilling på 37 timer pr. uge
  • Arbejdstid: Hverdage mellem kl. 7.00 og 16.00 samt hver 9. weekend
  • Tiltrædelse: 1. december 2025
  • Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst (DSR) og principperne for Ny Løn
  • Arbejdsforhold: Vi har røgfri arbejdsdag

Vil du være med?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

  • Områdeleder Christina Andersson på tlf. 2898 3257
  • TR Morten Ridder på tlf. 2550 8135

Send din ansøgning senest 23. oktober 2025 kl. 14.00
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 27. oktober 2025.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Jobområde: Sundhed, Ældre og Omsorg
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.