Teknisk serviceleder til Skolen på Duevej

Er du serviceminded og god til at bevare overblikket i en travl hverdag med mangeartede arbejdsopgaver? Så er du måske vores nye kollega på Skolen på Duevej.

Opgaven
Den tekniske servicestab består af to personer inkl. den tekniske serviceleder. 

Den tekniske servicestab står for at drifte skolen, herunder at vedligeholde bygninger og udearealer.
Driftsopgaverne består eksempelvis i:

  • Styring og overvågning via CTS af varme, ventilation, alarmer på pumpebrønde mv.
  • Styring og vedligeholdelse af nøglesystem
  • Brandkontrol
  • Kontakt til og samarbejde med eksterne håndværkere
  • Styring og overblik over klassemøbler mv.
  • Ren- og vedligeholdelse af udearealer
  • Forefaldne reparationsopgaver og oprydning

Personprofil
Du har som serviceleder en stor kontaktflade med skolens elever, ansatte og eksterne samarbejdsparter. Det er derfor vigtigt, at du kommunikerer roligt og med en naturlig autoritet – også på de dage, hvor mange kolleger trækker i dig. Du har en stærk relationskompetence og kan lide at arbejde et sted, der altid summer af liv. 

Du er en aktiv medspiller i dialoger om løsningsmodeller og har en positiv tilgang til samarbejdet med alle parter.

Vi søger en kollega, der sætter en ære i at holde og vedligeholde vores skole og som kan strukturere, prioritere, delegere og udføre de mange forskellige opgaver, som jobbet omfatter.

Du må meget gerne have en håndværksmæssig baggrund.

Skolen på Duevej
Vi er en velfungerende folkeskole med tilhørende SFO og klub. Vi har cirka 870 elever og +100 ansatte.
Skolen er beliggende i en kombination af fredede bygninger fra 1906 samt to nyere bygninger, der huser SFO og indskoling. Klubben er beliggende i en selvstændig bygning ca. 300 meter fra skolen.

Praktiske oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte administrativ leder, Jan Skjoldborg, på 2898 0642. Du kan også læse mere på vores hjemmeside: duevej.aula.dk 

Send din ansøgning, uddannelsesbevis og eventuelle udtalelser senest søndag den 2. november 2025.
Ansættelsessamtalerne afholdes løbende, så send gerne din ansøgning hurtigt.
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse senest januar 2026.
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Skolen på Duevej indhenter referencer fra tidligere arbejdsgivere forud for tilbud om ansættelse, og Frederiksberg Kommune indhenter børne- og straffeattest.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Jan Skjoldborg 2898 0642
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.