To administrativt stærke generalister til Frederiksberg Kommune

Kultur- og Fritidsområdet er højt prioriteret i Frederiksberg Kommune, og der er med det netop vedtagne budget igangsat flere nye initiativer henover de kommende år. Bl.a. derfor søger Kultur- og Fritidsafdelingen to administrativt stærke generalister, som skal arbejde med administration, projekter og beslutningsgrundlag samt understøttelse af gode processer på kultur- og fritidsområdet. Den ene stilling har desuden ansvar for planlægning og afvikling af en række kommunale arrangementer.

 

Stillingerne er placeret i Kultur- og Fritidsafdelingen sammen med 14 gode kollegaer med meget alsidige opgaver inden for kultur- og fritidsområdet, som spænder vidt fra folkeoplysning og idræt til kulturlivet i bred forstand. Der er endvidere tilknyttet en række institutioner til afdelingen, som er placeret i kommunens By-, Kultur- og Miljøområde.

 

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med høj grad af selvstændighed, fleksibilitet og mulighed for at præge egne opgaver og arbejdsgange.

Om stillingerne

Begge konsulenter skal varetage følgende typer af opgaver:

  • Sagsbehandling og grundlæggende administration på kultur- og fritidsområdet, herunder opfølgning på driftsaftaler (bl.a. teaterområdet) og administration af kommunens kulturpuljer.
  • Projektkoordinering og procesunderstøttelse af politisk besluttede projekter og udviklingsinitiativer på kultur- og fritidsområdet. Flere af projekterne er længerevarende og komplekse, med involvering af mange fagligheder og både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Udarbejdelse og koordinering af dagsordenspunkter og beslutningsoplæg til politisk niveau – herunder kommunens Kultur- og Fritidsudvalg og Musikudvalg. Og sammen med kollegaer på tværs af organisationen at understøtte, at de politiske beslutninger føres ud i livet.
  • Øvrig administrativ opgaveløsning, som understøtter driften og udviklingen på kultur- og fritidsområdet – herunder udarbejdelse af svarudkast og indmeldinger til arbejdet med kommunens budgetproces.     

 

For den ene stilling gælder derudover:

  • Planlægning og afvikling af kommunale arrangementer, fx velkomstmøder for nye borgere

Profil

  • Du trives med grundlæggende administration og har flair for økonomi, tilskudssystemer og digitale værktøjer.
  • Du er struktureret  og har stærke kompetencer ift. projektkoordinering og procesunderstøttelse 
  • Du har gode samarbejdsevner og formår at arbejde tværgående med mange forskellige fagligheder 
  • Du kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
  • Til stillingen med arrangementsansvar søger vi desuden en profil, som har erfaring med planlægning og afvikling af større arrangementer og har blik for både de praktiske og økonomiske aspekter af arrangementsarbejdet

Det er væsentligt, at du har interesse for og forståelse for arbejdet i en politisk styret offentlig organisation, og det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring hermed. 

 

Du har måske en samfundsvidenskabelig uddannelse, som har givet dig indsigt i økonomi, organisatoriske forhold og beslutningsprocesser.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår følger i øvrigt gældende aftaler. 

 

Arbejdsgiver og arbejdsplads: Frederiksberg Kommune, Kultur og Fritid, Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg.

 

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 14. november 2025 og der afholdes to samtalerunder i uge 46 og 47.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kultur- og Fritidschef Camilla Jarltoft på caja01@frederiksberg.dk eller telefon 28 98 30 06 eller Souschef Thomas Kammer Pedersen på thpe04@frederiksberg.dk eller telefon 2898 2029.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Camilla Jarltoft
Jobområde: Administration, Kultur og Fritid
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.