Familie- og Ungerådgivningen er blevet opnormeret og søger to psykologer 37 t/ugen. Den ene stilling er en fast stilling, den anden stilling er tidsbegrænset til og med december 2026. For begge stillinger er der forventet tiltrædelse 1. oktober 2025.
Om os
Familie- og Ungerådgivningen er en del af Fællesrådgivningen for Børn og Unge som også omfatter Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
I Familie- og Ungerådgivningen arbejder vi med familiebehandling og psykologiske undersøgelser af familier med børn i alderen 0-18 år samt med rådgivning af unge op til 25 år. Vi arbejder med børn, unge og familier henvist fra Frederiksberg kommunes Familieafdeling og varetager desuden kommunens Åbne Anonyme Rådgivning.
Opgaverne i Familie- og Ungerådgivningen spænder bredt fra behandlingsarbejde med familier med komplekse problemstillinger henvist fra Familieafdelingen over forældrekompetenceundersøgelser til arbejdet i Åben Anonym Rådgivning, hvor problemstillingerne er mere afgrænsede og skal forventes at kunne løses på op til 5 samtaler.
Vi er en del af Fællesrådgivningens Åbent Tilbud for Mental Sundhed, som er et behandlingstilbud til børn og unge i alderen 5-18 år efter sundhedsloven. Hovedparten af behandlingsforløbene varetages af PPR psykologer, men Familie og Ungerådgivningen bidrager med MBT (mentaliseringsbaseret terapi) forløb.
Herudover har vi fået projektmidler til og med 2027 fra Social og Boligstyrelsen til at tilbyde parrådgivning til forældre. Formålet er at forebygge samlivsbrud i børnefamilier. Metodisk arbejder vi med MBT-CO (mentaliseringsbaseret terapi til par) i disse forløb.
Vores grundlæggende referenceramme er systemisk familieterapeutisk og mentaliseringsbaseret inspireret af MIST (mentalization-informed systemic therapy), men alle vores forløb tilrettelægges i forhold til de beskrevne problemstillinger. Vi indgår i tætte samarbejdsforhold med børne- og ungerådgivere, PPR og andre professionelle.
Du vil som vores nye kollega blive en del af en gruppe af 9 engagerede erfarne psykologer, hvor faglig udvikling, sparring og fællesskab er en vigtig del af hverdagen. Størstedelen af vores behandlingsopgaver varetages selvstændigt, men der er altid mulighed for at drøfte et forløb eller invitere en kollega med i forløbet, hvis der er behov for det. Vores undersøgelsesopgaver varetages altid i par.
Familie- og Ungerådgivningen kan tilbyde:
Vi ønsker os en kollega som:
Løn og ansættelsesvilkår:
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i kommuner og lønnen forhandles mellem Dansk Psykolog Forening og Frederiksberg Kommune.
Du er meget velkommen til at henvende dig for yderligere oplysninger til TR Mikkel Borg Rasmussen mira13@frederiksberg.dk eller sektionsleder Mette Dalgaard, meda02@frederiksberg.dk eller på telefon 38 21 1130.
Ansøgningsfrist: 9. august 2025.
1. samtale vil være den 13. august og 2. samtale den 18. august.
Grundet ferie sender vi indkaldelserne ud den 11. august.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.