Vågne nattevagter til Botilbud på Frederiksberg.
Søger du et udfordrende og ansvarsfuldt job på en arbejdsplads, der sikrer borgernes trivsel og udvikling? Er du ambitiøs og sætter borgeren i centrum mens du tilstræber borgerens perspektiv? Fylder dit løsningsfokus mere end dine bekymringer? Vil du være del af et engageret hold og bidrage til fællesskabets høje faglige niveau? Så har vi jobbet til dig.
Botilbuddet Betty på Frederiksberg er et stort botilbud bestående af 8 forskellige afdelinger. Ialt ca. 75 voksne borgere, med varig nedsat, eller betydelig nedsat, kognitivt funktionsniveau. Borgerne støttes og kompenseres for handicappet indtil deres selvhjulpenhed eller egenmestring tager over. Borgerne visiteres efter servicelovens §85, §107 eller §108. Vi er 150-200 kolleger. På Betty går vi sjældent i stå, men ser mange og differentierede muligheder for individuel faglig udvikling i og på tværs af andre afdelinger, teams og målgrupper. Vi har et relativt lavt flow i personaleomsætningen og sigter mod at udvikle og vedligeholde dit specialkendskab til afdelingernes primære målgruppe. Undervejs kan der vise sig muligheder for stillinger på andre afdelinger.
Betty udvider bemandingen om natten. Derfor mangler vi aktuelt 2 nattevagter. Stillingen som vågen nattevagt er på 34 timer om ugen, hvortil der er tilknyttet lokalaftaler der medfører at du i praksis kommer til at arbejde 7 nætter i træk efterfulgt af 7 fridøgn. Typisk starter arbejdsugen mandag aften klokken 22:30 og slutter til den følgende mandag morgen klokken 8:00. Du opholder dig vågent, på skift ca. 1 time ad gangen på hhv. afdeling 5. sal og afdeling 6. sal. Om morgenen indgår du i den planlagte og strukturerede morgenrutine med vækning, spisning og afgang til dagtilbud/beskæftigelse.
Opgaverne om natten indeholder primært opsyn og tilsyn med borgerne hvor din primære funktion er at understøtte borgernes oplevelse af tryghed hvis de vågner. Der vil være opgaver der knytter sig til personlig hygiejne, skift af ble og skift af sengetøj. Derudover har opgaverne praktisk karakter: Eksempelvis forberedelse af morgenmad, lettere oprydning, afspritning af kontaktflader og dokumentation.
Flere borgere lever med epilepsi og har epicare-alarmer. Dem bliver du instrueret i at handle korrekt på når alarmen lyder.
Du skal i samarbejde med de øvrige nattevagter, være indstillet på at bidrage til vores aktuelle fælles proces om at støtte hinanden på tværs af afdelinger og udvikling af arbejdsgange.
Generelt for Betty:
Betty har:
Din profil:
Det sidste halve års tid har Betty haft uanmeldte besøg af såvel socialtilsyn, arbejdstilsyn og sundhedsfagligt tilsyn. Alle medførte fine tilsynsrapporter som er tilgængelige via link på Bettys hjemmeside: Bostedet Betty.
Du er velkommen til at kontakte afdelingsledere Mikkel Rasmussen tlf. 2898 4033, mikras@frederiksberg.dk, Anne Kirstine Gejl tlf. 2898 3989; ange01@frederiksberg.dk
Tiltrædelse snarest muligt. Vi holder ansættelsessamtaler i hele ansøgningsperioden.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.