Vi søger en kollega til vores familieteam der er stærk i familiearbejdet

Ungdomscentret Allégården er en del af Landsforeningen Livsværk og har driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune.

En af vores dygtige kollegaer skal desværre videre, og derfor søger vi nu den helt rette person til at overtage hans opgaver. Ungdomscentret Allégården er beliggende på Frederiksberg, hvor vi hjælper sårbare børn, unge og familier. Vores indsatser spænder bredt fra kontaktpersonsindsatser med unge eller hele familien til gruppeforløb for unge og forældre. Derudover har vi unge, som er anbragt i hybel eller i egen lejlighed.

Vi har et tæt samarbejde med Familieafdelingen i Frederiksberg Kommune og har fokus på løbende at udvikle vores indsatser, så vi er i stand til at løse de opgaver der aktuelt er behov for. Desuden samarbejder vi med Ungdommens Røde Kors vedr. skabelsen af positive fællesskaber for vores unge.

Lige nu søger vi en fast kollega som både har erfaring med familiearbejde og som også kan facilitere gruppeforløb. Gruppeforløb er et relativt nyt element i vores tilbudsvifte. Du vil opleve at dine kommende kollegaer brænder for opgaven, som de selv har været med til at skabe og samtidig er i nogle spændende læringsprocesser omkring. 

Som medarbejder i familieteamet bliver din primære opgave at støtte og vejlede de unge og deres familier. Familiearbejdet indebærer at skabe trygge rammer for samtaler, enten i hjemmet eller på Allégården, og hjælpe familierne med at finde løsninger på deres udfordringer. Familierne vi arbejder med, er meget forskellige og det kræver at man kan navigere i mange forskellige kontekster og familiestrukturer.

Du vil få ansvar for at facilitere gruppeforløb, som er et centralt element i vores indsats, og sikre, at både børn, unge og forældre får den nødvendige støtte og vejledning. Jobbet kræver, at du arbejder tæt sammen med de unge og deres familier samt dine kollegaer og andre samarbejdspartnere. Udgangspunktet for dit daglige arbejde planlægger du i høj grad selv og aftales fra sag til sag, ud fra den fastsatte Ungeplan eller visitationsskema, hvori målene for indsatsen fremgår. 

Vi forventer, at du er en positiv rollemodel. Jobbet kan ofte kræve lidt ekstra og derfor forventer vi, at du kan møde de unge og familierne med overskud og overblik, også selvom situationen til tider kan være vanskelig.

Fagligt stiller vi os på et systemisk narrativt forståelsesgrundlag med greb fra NVR (Non Violent Resistance) og mentalisering.  

For mig er det vigtigt at få en kollega som også kan bede om hjælp når det er svært. Vi hjælper og griber hinanden. Selvom man arbejder meget selvstændigt, så sparre vi meget med hinanden. Du skal derfor være modig.

Charlotte B, Familieteamet

Som ansat på Ungdomscentret Allégården, får du fagligt udfordrende og afvekslende opgaver, stor fleksibilitet i arbejdslivet, gode muligheder for kurser og supervision. Vi har høje forventninger til dig og hinanden, der er højt til loftet og let til grin. 

Vi forventer:

  • At du er uddannet pædagog eller har en anden socialfaglig baggrund – og gerne med relevant efteruddannelse fx familievejleder/familiebehandler
  • At du har erfaringer med familiearbejde
  • Er i besiddelse af åbenhed og evne til at reflektere over egen praksis, og bruger dette til udvikling af egen og kollegaers faglighed og praksis
  • Er dygtig til dokumentation, herunder udarbejdelse af målsætninger, opfølgning og evaluering, samt anser det at dokumentere, som et arbejdsredskab, der er med til at kvalificere indsatsen
  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet og løse opgaver egenhændigt
  • Du er indstillet på at deltage i supervision og kompetenceudvikling

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Forældre / Familievejledning 
  • Kontaktpersonsopgaver for børn, unge og deres familier
  • Facilitere gruppeforløb
  • Holde udviklende samtaler 
  • Planlægge og udføre pædagogiske forløb
  • Dokumentation, herunder dag til dag notater, statusskrivelser mm.
  • Planlægge aktiviteter på Allégården


Stillingen er normeret til 37 timer. Arbejdstiden er primært selvtilrettelæggende med udgangspunkt i det enkelte barn, unges eller families behov, forventet i tidsrummet 07.00 – 21.00. Det må forventes at flere timerne ligger fra sen eftermiddag, da det er der familierne har fri.

Desuden vil der være ca. 1 rådighedsvagt hver tredje uge, samt weekend arbejde hver 12. uge. I ferie perioder vil det være oftere.

Ansøgningsfrist: 24. april 2025

Samtaler forventes afholdt mandag i uge 18
Ved ansættelse indhentes straffeattest, børneattest og referencer fra tidligere ansættelser.

Tiltrædelse pr. 1. juni 

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte:  
Forstander Mia Omø Lundsgaard Larsen, 51961527 eller souschef Maria Witwicki, 54 55 62 69 

 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Maria Witwicki
Jobområde: Børn og Unge
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1
2000 Frederiksberg

CVR   11259979
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.