Vil du være med til at sikre, at Frederiksberg Kommunes medarbejdere har stabile og velfungerende systemer til sagsbehandling, dokumenthåndtering og adgangsstyring – og samtidig arbejde i en afdeling med høj faglighed, fleksibilitet og godt kollegaskab?
Vi søger lige nu to systemadministratorer, der vil tage ansvar for drift og vedligehold af vores ESDH system SBSYS, IDM system ID Connect (identitets- og adgangsstyring) samt SBSIP, som er vores integrationsplatform.
Begge roller er centrale for kommunens digitale infrastruktur og understøtter effektiv sagsbehandling og sikker adgangsstyring. På ESDH-området supplerer de to roller hinanden: den ene fokuserer på faglige aspekter som journaliseringspraksis og lovgivning, mens den anden håndterer tekniske opgaver som konfigurering og databaseopslag.
Fordelingen af systemer og fokus for de to roller fastlægges i ansættelsesprocessen ud fra kompetencer og ønsker. Vi har aktuelt brug for specialister til de nævnte systemer, men porteføljen kan ændre sig, så nye systemer kan komme til.
Om os
Du bliver en del af Digitalisering og IT, hvor vi er knap 80 medarbejdere, og enheden Fagsystemer og Applikationer, hvor 15 dygtige kolleger arbejder med alt fra fagsystemer som Fasit, CURA, Sensum og DUBU til ESDH og web/intranet. Vi har en høj faglighed og en fleksibel hverdag, hvor vi har fokus på drift og vedligehold af en lang række systemer samt på deres løbende udvikling.
Dine opgaver
Du får en nøglerolle i at sikre, at systemerne understøtter både brugernes behov og forretningens krav. Du har dybt kendskab til systemernes tekniske karakter, specifikationer, stamdata og integrationer – og du kan omsætte forretningsbehov til konkrete ændringer i systemerne. Du samarbejder tæt med både interne og eksterne aktører, herunder leverandører og andre kommunale fællesskaber.
Du kommer bl.a. til at:
Vi forestiller os, at du:
Hvorfor vælge os?
Digitalisering og IT er en ambitiøs afdeling i udvikling. Vi arbejder målrettet på at forbedre vores processer og samarbejde – og vi gør det med høj faglighed, fleksibilitet og en uformel tone. Du får base på det smukke Frederiksberg Rådhus, centralt i byen, og bliver en del af en enhed, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen – også når vi har travlt.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Enhedschef Stine Falster Bech på 28982183.
Ansøgningsfrist: Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV senest den 29. januar 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 6 og uge 8.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelse: Stillingerne er på 37 timer om ugen og ønskes besat hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.