Børnehaveklasseleder til Ny Hollænderskolen
Børnehaveklasseleder til Ny Hollænderskolen
Ny Hollænderskolen søger en børnehaveklasseleder, da vi siger farvel til kollega som går på pension. Stillingen er til besættelse pr. 4. august 2025.
Ny Hollænderskolen er en 3-4 sporet skole med ca. 860 elever fra 0. - 9. klasse. Vi har desuden både en SFO og en klub tilknyttet skolen, og vi vægter samarbejdet mellem lærere og pædagoger højt til gavn for vores fælles børns trivsel og udvikling.
Lidt om stillingen
Du bliver børnehaveklasseleder for en klasse med glade, søde og nysgerrige elever samt engagerede forældre. Du skal i samarbejde med klassepædagogen planlægge, gennemføre og evaluere undervisningens aktiviteter med målet om at skabe en meningsfuld og lærende hverdag for vores 0. årgangs elever.
Du vil desuden blive tilknyttet et årgangsteam bestående af de to andre børnehaveklasseledere samt skolepædagogerne på årgangen. Årgangsteamet har et fælles ansvar for at planlægge årets gang med udgangspunkt i Fælles Mål som kommunikeres til forældre via en læringsplatform.
Vi forventer, at du
- Er pædagoguddannet med erfaring fra skoleverdenen
- Brænder for at arbejde med børn i indskolingsalderen
- Kan finde mulige veje for alle børn sådan, at alle børn har deltagelsesmuligheder i klassefællesskabet
- Har mod på at tilegne dig kompetencer til anvendelse af læringsplatform
- Er god til at samarbejde og er kompetent til på at indgå i et energisk og professionelt teamsamarbejde
- Er indstillet på og har kompetence til at etablere fundamentet for et godt skole/hjem- samarbejde med skolens engagerede forældrekreds
- Er udadvendt med humoren i behold
Vi tilbyder
- Et ambitiøst og professionelt skolevæsen
- Et tæt og forpligtende teamsamarbejde
- En ledelse, der bakker op om den professionelle tilgang
- En skole fyldt med engagerede og humørfyldte børn, kolleger og forældre
Ansøgningsfristen er fredag d. 20. juni 2025 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 26. juni ml. 15.00-18.00.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelse i henhold gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse i Frederiksberg Kommune.
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger ved henvendelse til pædagogisk leder Thomas Lindh Fehmerling på tlf. 28980832 el. mail: thfe02@frederiksberg.dk. Du kan også få yderligere oplysninger på https://frb.nh.aula.dk
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.