Er du til pædagogisk vejledning og co-teaching? Vil du skabe deltagelsesmuligheder for alle børn med PBL som fælles ramme? Så kom til Skolen på Grundtvigsvej
Er du til pædagogisk vejledning og co-teaching? Vil du skabe deltagelsesmuligheder for alle børn med PBL som fælles ramme? Så kom til Skolen på Grundtvigsvej
Vi søger en pædagogisk vejleder, der kan understøtte vores arbejde med at skabe faglige og sociale deltagelsesmuligheder for alle. På Skolen på Grundtvigsvej arbejder vi for fællesskaber, hvor alle hører til og alle har noget at bidrage med. Det gør vi, fordi vi ved, at alle vokser, når vi oplever at lykkes, og det gør vi bedst sammen med andre. Derfor arbejder vi med aldersblanding, holddeling og Projektbaseret Læring som en rød tråd gennem hele skoleforløbet.
Vi søger lige nu en ny kollega, der vil være en del af vores velfungerende vejlederteam/ressourcecenter, som samarbejder med vores dygtige lærere og pædagoger om alt fra udvikling af det almene læringsmiljø til indsatser for børn i udfordringer – med blik for PBL som pædagogisk tilgang. Det hele sker i tæt samarbejde ud fra devisen: Fælles børn, fælles ansvar, fælles praksis.
Dine opgaver er meget varierede. Du indgår i indsatser om udvikling af det almene læringsmiljø, med særligt fokus på deltagelse for børn i udfordringer. Du skal både kunne indgå i undervisningen/indsatser, f.eks. som co-teacher og give vejledning og sparring til teams og individuelt. Du bliver en del af vores forebyggende indsatser med fokus på fælles tilgang til læringsmiljø og klasseledelse eller med fokus på arbejdet med relationskompetence og trivsel i samarbejde med lærere og pædagoger. Du fungerer som tovholder og koordinator på enkeltsager og samarbejder med ledelse, forældre og eksterne samarbejdspartnere om handleplaner og indsatser for børn i udfordringer. Som del af vejlederteamet indgår du i sparring med ledelsen om skolens pædagogiske udvikling, og udvikling af vores almene didaktik og læringsmiljø, forebyggende trivselsarbejde, samt specialpædagogiske indsatser med fokus på at skabe deltagelse for børn i udfordringer.
Vi tilbyder et velfungerende vejleder-/ressourceteam, herunder et tæt samarbejde med skolens to andre pædagogiske vejledere. Der er ligeledes et tæt samarbejde med ledelsen, og vi har de seneste år været optaget af at udvikle vejlederrollen og vores indsatser med fokus på co-teaching, vejledning og sparring. Du bliver en del af en skole og medarbejdergruppe, der arbejder ud fra et fælles børnesyn om, at børn gør det rigtige, hvis de kan – hvor vi godt ved, at det kan være svært i hverdagen, hvor vi har en professionel kultur, hvor vi øver os på at dele det, der går godt og det, vi har brug for hjælp til, hvor vi arbejder vedholdende med inddragelse og samarbejde mellem lærere, pædagoger, vejledere og ledelse, og hvor vi kan lide at være sammen, arbejde sammen og more os sammen.
Vi søger dig som:
- Har en uddannelse som lærer eller pædagog
- Har en stærk pædagogisk og didaktisk faglighed, som du har lyst til at bringe i spil i udvikling af læringsmiljø, klasseledelse og undervisning med deltagelsesmuligheder for alle
- Har en kombination af teoretisk viden og praktisk erfaring – gerne i relation til autismespektret, ADHD, angstproblematikker eller skolefravær
- Kan se potentialerne i at skabe deltagelsesmuligheder for alle med afsæt Projektbaseret Læring
- Har erfaring og evt. uddannelse indenfor co-teaching og/eller vejledning
- Trives med en vejlederrolle, hvor du kan gå forrest, bagved eller ved siden af – alt efter hvad behovet er
- Næres af at være en del af et professionelt teamsamarbejde
- Trives i et forpligtende og ligeværdigt teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest og børneattest ved nyansættelser i Frederiksberg Kommune samt at kommunen ønsker at fremme ligestillingen og derfor opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
Ansøgning sendes elektronisk via Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Medsend cv, bilag og eksamensbevis.
Ansættelse pr. 01.01.2026. Ansøgningsfrist 19.11.25. Der afholdes 1.samtale d.24.11.25. og 2.samtale d.26.11.25.
For nærmere info kontakt skoleleder Helle Bjerg, 28980518 eller souschef Jesper Rud Christoffersen, 28980536
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.