Frederiksberg Kirkegårde søger en ny gartner
Til Solbjerg kirkegård i Frederiksberg Kommune, søger vi en gartner pr. 1. april 2026 til at indgå i et team med vores andre gartnere og gravere om driften på kirkegården.
Du vil, sammen med de andre gartnere og gravere, samarbejde om at drifte det grønne på kirkegården og udføre opgaver i forbindelse med bisættelser og begravelser.
Om dig:
- Du er fagudlært gartner med kundskaber indenfor det grønne og gerne erfaring med det grå
- Du vægter samarbejder højt og er god til at arbejde sammen med andre, såvel som alene
- Du er venlig og imødekommende overfor de besøgende på kirkegården
- Du er serviceminded og imødekommende med en naturlig indlevelsesevne og situationsfornemmelse
- Du har sans for at møde mennesker i sorg og glæde og kan være nærværende, respektfuld, lyttende, diskret og loyal som naturligt led i arbejdet
- Du har en positiv indstilling til opgaverne og forstår, at din funktion er med til at sikre hele driften
- Du er mødestabil, fleksibel, serviceminded, ansvarsbevidst og pligtopfyldende
- Du har et godt overblik og en stærk ordenssans
- Du har hænderne skruet rigtigt på og kan bidrage med nye ideer til opgaveløsninger
- Det forventes du har en god fysik, da der kan forekomme hårdt fysisk krævende arbejde
- Du taler og skriver dansk og har flair for IT
- Du kan køre med diverse maskiner, herunder gravemaskine
- Du har (minimum) kørekort B
Arbejdsopgaverne består primært af:
- Plantning af sæsonblomster og granpyntning (om vinteren)
- Vedligeholdelse af gravsteder og øvrige arealer
- Hæk- og græsklipning
- Træbeskæring
- Rydning og anlæg af gravsteder
- Forefaldende opgaver forbundet med den daglige drift af kirkegårdene
- Varetage gravstedssalg
- Glatførebekæmpelse på kirkegårdens arealer om vinteren
- Kiste og urnegravning, samt deltagelse ved nedsættelser (oplæring vil finde sted)
- Lejlighedsvist arbejde ude i byrummet kan forekomme i travle perioder
Vi tilbyder:
- Et arbejde i smukke og rolige omgivelser væk fra trafikken
- Et arbejde, hvor det grønne er i fokus
- Flekstid
- Frugt- og massageordning
- Gode kollegaer med stor faglighed på området
- En arbejdsplads hvor trivsel og faglig stolthed er i højsædet
- Stor indflydelse og medbestemmelse på tilrettelæggelse af din arbejdsdag
Din arbejdsdag vil blive afvekslende, og du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag. På sigt vil du blive oplært i at kunne varetage, kiste- og urnegravning samt betjentopgaver i forbindelse med begravelser.
Du bliver en del af en afdeling som er under udvikling – en proces, som du vil blive en del af.
Du får en arbejdsplads med brede rammer og dedikerede kollegaer
Vi tilbyder dig et udfordrende job i en virksomhed med stor gejst, en fri omgangstone og et stort socialt engagement.
Der er tale om en fuldtidsstilling med løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med flekstidsordning. Arbejdstiden ligger indenfor tidsrummet kl. 6-17:30 i sommerhalvåret og kl. 7-16:30 i vinterhalvåret.
Spørgsmål og ansøgning
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Driftsleder Mikael Kaarsgaard på telefonnummer 2898 4661
Ansøgningsfrist er den 16. februar 2026, samtaler afholdes i uge 9, med henblik på opstart den 1. april 2026.
Om os
Frederiksberg Gartner- og Vejservice har 190 ansatte og varetager drift og vedligehold af de offentlige veje, fortove, cykelstier, grønne områder, kirkegårde og idrætsfaciliteterne på Frederiksberg. Yderligere afhenter vi dagrenovation i kommunen. Vi er en offentlig virksomhed, som både udfører faste driftsopgaver for Frederiksberg Kommune, men vi byder også ind på mindre anlægsopgaver i konkurrence med private virksomheder. Gennem de seneste otte år har vi systematisk arbejdet med at optimere vores drift bl.a. via nytænkning inden for konkurrence udsættelse af forskellige opgaveområder. Vi gør det godt, men vi er altid nysgerrige efter at blive klogere på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.
Forrederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.