Institutionsleder til Børnehuset Det Gule Hus
Da vores vellidte leder i Børnehuset Det Gule Hus har valgt at gå på pension, søger vi nu en ny institutionsleder, der får det fulde ansvar for ledelsen af institutionen. Vi søger efter en person, der kan arbejde med klare mål og træffe beslutninger i dagligdagen. Det er vigtigt, at du er solidt fagligt funderet og har en passion for at drive udviklingsprocesser, der fremmer børnefællesskaber og skaber gode læringsmiljøer. Du anerkender betydningen af både personalet og forældre som værdifulde samarbejdspartnere i børnenes dagligdag, og i samarbejde med souschefen har du det fulde ledelsesansvar i Børnehuset Det Gule hus.
Dine kompetencer skal spille ind i Frederiksberg Kommunes ambitiøse dagsorden om at øge fokus på kvaliteten i dagtilbuddene, som er central både for børnenes daglige trivsel og forældrenes tryghed. Frederiksberg kommune er f.eks. i gang med at implementere KIDS, som er et redskab til evaluering og udvikling af den pædagogiske kvalitet i daginstitutioner.
Om Børnehuset Det Gule Hus:
I Børnehuset Det Gule Hus arbejdes der med at skabe et trygt og stimulerende miljø for børn i alderen 0-6 år. Institutionen er normeret til 52 børn.
Huset er opdelt i to etager med vuggestue i stueetagen og børnehave på første sal.
Vuggestuen rummer 20 børn, der er opdelt i små læringsgrupper med hver sin primærpædagog. I vuggestuen er der fire pædagoger og to pædagogmedhjælpere.
Børnehaven består af 32 børn opdelt i årgangsgrupper, hver med sin primærpædagog. I børnehaven er der tre pædagoger og to pædagogmedhjælpere tilknyttet. Børnehuset Det Gule Hus råder desuden over en minibus, som dagligt kører af sted mod unikke oplevelser og grønne områder med en gruppe børnehavebørn. Hver dag tilberedes frisk og nærende mad i husets køkken, hvilket understøtter børnenes sundhed, trivsel og madmod.
I Børnehuset Det Gule Hus arbejder vi med store og små fællesskaber, relationsdannelse og barnet som aktør i eget institutionsliv. Vi dokumenterer og forholder os evaluerende til hvert enkelt barns udvikling ud fra zonen for nærmeste udvikling samt lægger vægt på at have et positivt, tillidsfuldt og konstruktivt forældresamarbejde.
Medarbejdergruppen i Det Gule Hus er stabil og trives med at arbejde med kendte mål og frihed til at præge både egen og børnenes hverdag.
I Det Gule Hus er vi i en god proces med KIDS, og derfor forventer vi af dig, at du er tovholder på dette.
Om Dig
- Ledelsesmæssigt ansvar: Du går forrest, men ser ledelsesopgaver som et fælles ansvar og arbejder tæt sammen med tillidsvalgte, faglige fyrtårne og forældrebestyrelsen.
- Struktureret og løsningsorienteret: Du tænker både i nuværende og fremtidige løsninger og har et godt overblik.
- Ledelseserfaring og pædagogisk baggrund: Du har den nødvendige uddannelse og erfaring til at lede en velfungerende institution.
- Anerkendende og tillidsskabende: Du er synlig og imødekommende i dit lederskab og fremmer et miljø præget af tillid og engagement.
- Relationskompetencer: Du kan opbygge og vedligeholde stærke relationer og har en naturlig lyst til at være en motiverende leder.
- Fokus på høj faglighed: Du sikrer, at den pædagogiske kvalitet altid er i centrum og arbejder aktivt med at udvikle faglige standarder.
- Inklusion og fællesskab: Du har fokus på inklusion, rummelighed og relationer og arbejder for at styrke fællesskabet blandt børn og personale.
- Navigere i forvaltningens krav: Du er i stand til at navigere i information og krav fra forvaltningen på effektiv vis.
- Forældresamarbejde: Du ser vigtigheden af et tillidsfuldt og konstruktivt forældresamarbejde.
Frederiksberg kommune tilbyder:
- Tæt samarbejde med pædagogiske konsulenter og dagtilbudsafdelingen i øvrigt
- Deltagelse i forpligtende ledernetværk og månedlige ledermøder
- Administrativ hjælp fra forvaltningen
- Mulighed for kompetenceudvikling.
Stillingen er på 37 timer med start 1. august 2025 eller snarest muligt derefter.
Er du interesseret i flere oplysninger, og ønsker du at lave en aftale for et besøg, så kontakt souschef Yvonne Faxøe Ghrib på telefon 3821 1737/2898 0316.
Har du spørgsmål, kan du også kontakte pædagogisk konsulent Lise Kaalund på telefon 38210116 eller dagtilbudschef Dennis Danielsen på telefon 2898 0039.
Ansøgningsfrist: 11.06.25
Samtaler afholdes hhv. 18.06 og 24.06 for 1. og 2. samtaler
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.