Pædagogisk konsulent i Frederiksberg kommune
Brænder du også for arbejdet med kvalitet i dagtilbud – og har du solid viden om ledelse og praksis i dagtilbud, så er du måske vores nye pædagogiske konsulent?
Dagtilbudsafdelingen i Frederiksberg Kommune søger en pædagogisk konsulent med tiltrædelse 1.november 2025.
Vi forventer, at du har
- Solid erfaring med ledelse eller med sparring, rådgivning og support til institutionsledere,
- Indgående kendskab til kvalitetsforståelsen og indholdet i den styrkede pædagogiske læreplan
- Erfaring med at føre tilsyn i dagtilbud – gerne ved anvendelse af KIDS
- Det er en fordel, hvis du også kan supportere vores ledere i det administrative ledelsesarbejde
- Har gode formidlingsevner mundtligt såvel som skriftligt
Lidt om dig
Vi søger en ny kollega med en stærk ledelsesprofil. Du har ikke nødvendigvis erfaring med at supportere ledere, - det kan også være, at du har været mange år i ledelsesfaget og ønsker at skifte spor. Det vigtigste er, at du begår dig sikkert og komfortabelt i at samarbejde med ledere om at styrke og udvikle deres ledelsespraksis, og at du har lyst til at opgaver med sparring, rådgivning, støtte og support af ledere skal fylde meget i dit arbejdsliv.
Kerneopgaven:
Som pædagogisk konsulent indgår du i et konsulentteam bestående af yderligere seks konsulenter, som sammen med resten af dagtilbudsafdelingen arbejder sammen om at drifte og understøtte kvalitetsudviklingen i Frederiksbergs dagtilbud. Vi har brug for, at du som vores pædagogiske konsulent begår dig sikkert i at sparre med, samt rådgivere og vejlede vores ledere – både i 1:1 dialoger og i vores forskellige ledernetværk. Du skal både kunne supportere vores ledelsesteams i akutte situationer og i de langvarige processer, der nogle gange er nødvendige for at sikre høj kvalitet i alle vores dagtilbud. Vi forventer, at du har kvalificerede bud på, hvordan vi understøtter vores dagtilbudsledere i deres - meget brede – ledelsesopgave. For tiden er vi særligt optagede af, hvordan vi understøtter lederne i deres personaleledelse, da vi oplever at nye medarbejdertyper og forventninger kalder på nye måder at varetage dette opgavefelt. Det er endvidere væsentligt, at du trives med at indgå i tværfaglige samarbejder med PPR, skoleområdet, familieafdelingen mv.
Tilsyn
Det pædagogiske tilsyn er en grundpille i vores arbejde med at drive kvalitetsudviklingen i vores dagtilbud. Vores politikere vedtog i 2022 et nyt tilsynskoncept, som nu er ret solidt og veludviklet. Konceptet er baseret på KIDS, og du vil derfor blive certificeret i KIDS, hvis du ikke allerede er det.
Som pædagogisk konsulent har du følgende typer opgaver:
- Tovholder og facilitator af vores ledernetværk
- Tovholderansvar for kommunale udviklingsprojekter og - processer samt netværk
- Tværfagligt samarbejde med bl.a. PPR, skoleområdet og familieafdelingen
- Facilitering af og opfølgning på processer – på forvaltningen og i konkrete dagtilbud
- Mødetilrettelæggelse og mødeledelse
Vi tilbyder
- Et fagligt stærkt og inspirerende arbejdsfællesskab, hvor vi er mange om at løftekerneopgaven, så børn og forældre møder høj kvalitet i alle Frederiksbergs dagtilbud
- Ambitiøs, nærværende og tillidsbaseret ledelse
- Stor indflydelse på dit opgavefelt og dine opgaveløsninger
- Mangeartede og varierede opgaver, der løses sammen med mange kolleger og samarbejdspartnere
- En afdeling, hvor vi prioriterer – og godt kan lide - at være sammen
- Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø
Vi ser gerne, at du i din ansøgning beskriver følgende:
- Hvad der motiverer dig i forhold til stillingen og opgaverne?
- Hvilke kompetencer og erfaringer der gør, at du hurtigt og kompetent kan gå ind og løfte opgaven som vores pædagogiske konsulent?
Dagtilbudsafdelingen er en del af børne- og ungeområdet i Frederiksberg kommune og består af 22 engagerede medarbejdere med høj faglighed. I afdelingen er der en pladsanvisning, pædagogiske konsulenter, fuldmægtige AC’ere og konsulenter. Dagtilbudsområdet har 60 institutioner, som er fordelt på 25 kommunale, 20 selvejende og 15 private dagtilbud samt dagplejen, der tilsammen rummer mere end 5.000 børn.
Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at høre mere om jobbet, så kan du ringe til sektionsleder Sigrid Knap på 41740020 eller via e-mail: dagtilbudsafdelingen@frederiksberg.dk.
Den videre proces
Ansøgningsfrist: 2.september 2025.
Vi forventer at gennemføre første samtaler 9. september 2025 og for kandidater, der går videre til anden runde, afholdes samtaler 16. september 2025.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender børne- og straffeattest ved ansættelse. Tiltrædelse er den 1.november 2025.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.