Social- og sundhedsassistent til dagvagt – Flintholm Plejeboliger, Team 2
Vi kalder os selv Frederiksbergs bedste plejehjem – om det passer, må du selv afgøre. Vi ved bare, at vi er stolte af vores arbejdsplads og passer godt på den.
Hos os leves det gode ”ældreliv”. Vores 50 beboere er helt særlige personligheder, og de skal være i centrum for deres eget liv. Med den nye ældrelov er vi i gang med at styrke helhedsplejen, skabe mere selvbestemmelse og arbejde i faste, tværfaglige teams – og vi vil gerne have dig med!
Vi tilbyder dig:
- Et grundigt introduktionsprogram og et trygt læringsmiljø.
- En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på demens, værdig død, mund- og tandstatus – og på at udvikle os fagligt.
- Mulighed for at tage et selvstændigt sundhedsfagligt ansvar i opgaverne – men altid med støtte fra et stærkt tværfagligt team.
- Medindflydelse på vagtplan og en ledelse der er nærværende og støttende.
- Et positivt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og humor går hånd i hånd.
Vi søger en Social og sundhedsassistent der:
- Brænder for sit fag og vil være med til at skabe tryghed og livskvalitet for beboere og pårørende.
- Har lyst til at arbejde i tråd med ældrelovens principper: helhedspleje, kontinuitet og mindre bureaukrati.
- Kan tage faglige beslutninger selvstændigt – og samtidig værdsætter sparring i et trygt team.
Stillingen er på 32-37 timer pr. uge med weekendvagt hver 3. weekend.
Ansøgningsfrist: 28.12 2025. Samtaler afholdes løbende, så skynd dig at søge
Løn efter aftale med relevant organisation.
Vil du mærke stemningen? Kig forbi til en uformel snak – vi glæder os til at møde dig!
Kontakt:
Forstander Peter Lynge Kjær, tlf. 28980317, mail: pekj03@frederiksberg.dk
Afdelingsleder Lisbeth Lundgren Petersen, tlf. 28980205, mail: lipe26@frederiksberg.dk
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.