Søger du et vikarjob, der giver dig mulighed for at kombinere dit studie eller din nuværende beskæftigelse med meningsfuldt arbejde?
Kunne du tænke dig at være med til at støtte borgere i en helt ny indsats til udsatte borgere? Ud fra en recovery-orienteret tænkning tilbyder Momentum - fleksibel støtte, borgere, der ønsker at blive i egen bolig, en fleksibel pædagogisk støtte som alternativ til fx et botilbud.
Vores målgruppe er borgere med psykosociale udfordringer og vores tilgang er at skabe trygge relationer med fokus på nærmeste udvikling zone for den enkelte borger, støtten vi levere afhænger af borgerens behov som f.eks. adl opgaver og transport træning, støtte samtaler og brobygning.
Vi arbejder helhedsorienteret og tilbyder også sociale aktiviteter i grupper for skabe sociale læringsrum som et supplement til individuelle støtte.
Vi søger dig, som er i gang med eller har afsluttet en social eller sundhedsfaglig uddannelse, som f.eks. pædagog, ergoterapeut eller socialrådgiver. Det er en fordel, hvis du har erfaring indenfor området.
Som Vikar i Momentum, vil dine arbejdstider ligge i tidsrummet kl. 8-22 i hverdagen og 11 – 19 i weekend og helligdage, dog vil vagterne dog oftest forekomme aften og weekender.
Som vikar vil meget af arbejdet foregår selvstændigt og i 1:1 kontakt med borgere, det er derfor vigtigt at du er modstandsdygtigt, balanceret, empatisk og nysgerrig i relations i mødet med målgruppen.
Vi søger en vikar der:
- Er fleksibel nysgerrig og empatisk
- Gerne har erfaring indenfor området
- Understøtter aktiviteter i weekenden, aftener og helligdage
- Kan støtte og guide borgeren til optimal mestring og mest mulig selvstændighed i livet
- Lyst og mod til at arbejde alene
- Kan arbejde ca. 5-10 timer ugentligt, i perioder mere.
Vi tilbyder:
- Grundig intro
- En spændende arbejdsplads med afvekslende opgaver
- En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og hvor der fokus på fællesskabet
- Et dygtigt team med høj faglighed
- Faste ugentlige vagter.
Ansøgningsfrist onsdag den 14. maj og vi forventer at afholde samtaler i uge 21.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Jan Isbrandtsen på telefon: 28983196.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.