Teamleder for Klima/bæredygtighed og GIS i Frederiksberg Kommune
Kan du omsætte strategi til konkret handling? Kan du bryde komplekse problemstillinger ned? Og har du lyst til at være med til at realisere Frederiksberg Kommunes nye klimaplan? Har du en inddragende og motiverende ledelsesstil? Har du også interesse for og gerne fagligt kendskab til klima, grøn omstilling og GIS, så kunne du meget vel være den teamleder, vi søger.
Om jobbet
Du bliver teamleder for to forskellige, mindre teams med forskellige kerneopgaver, der begge skal udvikles og bringes i spil på tværs af organisationen:
Klima/Bæredygtighed
Klima/bæredygtighedsteamet består af fire fastansatte og en student. Teamet har ansvar for programledelse af Klimaplan 2025 og for at drive indsatser inden for klimaplanens forskellige spor. Klimaplan 2025 er en revision af Frederiksberg Kommunes første klimaplan og bygger videre på en lang tradition for at arbejde med klima og grøn omstilling, som senest er udvidet med konkrete handlinger omkring borgernes og virksomhedernes forbrug. Din opgave bliver således at hjælpe teamet med at sikre bred forankring og sikre fremdrift på indsatserne i og uden for organisationen.
I dette team bliver du også ”spillende træner”, da ansvaret for den konkrete udførelse af nogle af indsatserne i Klimaplan 2025 vil ligge hos dig afhængig af dine kompetencer. Det kunne fx være at drive og facilitere konkrete samarbejder med kommunens uddannelsesinstitutioner, boligorganisationer og/eller erhvervsdrivende.
GIS
GIS-teamet består af tre medarbejdere, der understøtter organisationens arbejde med strategisk brug af data og gennem udarbejdelse af digitale kort. GIS-teamet arbejder primært i open-source-platforme, hvilket betyder, at teamet kan udvikle tilpassede løsninger. Her får du til opgave at understøtte og hjælpe med i højere grad at få sat GIS-teamets faglighed i spil på tværs af organisationen. Primært inden for eget direktørområde, men også ud i resten af organisationen.
Fælles for begge teams
Teamledelsen består i personaleledelse og økonomistyring, ligesom du vil få til opgave at understøtte begge teams i at arbejde med et samlet portefølje/opgaveoverblik, hvor du sikrer fremdrift, bidrager til koordinering af og følger op på opgaver. Desuden får du til opgave at koordinere de spørgsmål og sager, som er en del af den løbende politiske betjening i enheden.
Dine kompetencer
- Du har et helhedsperspektiv på din opgaveløsning og er strategisk tænkende
- Du har indblik i kommunale processer og erfaring fra en lignende organisation
- Du kan skabe struktur og følgeskab
- Du er netværker af natur
- Du har erfaring med forandringsledelse og processer
- Du har en relevant akademisk uddannelse
- Du har gerne ledelseserfaring, men det er ikke et must
Om arbejdspladsen
De to teams, du skal lede, er en del af Klima- og Miljøenheden, som udover de to teams omfatter dels miljømyndighedsteamet, som løser vigtige opgaver vedr. jord, grundvand og spildevand, miljøtilsyn og miljøklagesager og rottebekæmpelse dels team Cirkulær Økonomi og Affald, som sikrer effektiv og bæredygtig affaldshåndtering i byen i dialog med borgere og virksomheder. De øvrige teams har hhv. teamleder og teamkoordinator, som bliver dine nærmeste kolleger.
Klima- og Miljøenheden er en enhed med meget forskellige opgaveporteføljer, men med en tydelig grøn tråd, der binder os sammen i det daglige. I alt omfatter enheden 46 personer fordelt på både fastansatte og studenter. Vi arbejder værdibaseret og vi har et godt kollegialt sammenhold, hvor vi har det sjovt og hjælper hinanden.
Enheden er en del af direktørområdet for By, Kultur og Miljø og udgør en af fire enheder i Vej, Park og Miljøafdelingen.
Det praktiske
Der vil blive afholdt første samtaler 12. og 13. juni. Anden samtalerunde ligger 16. juni. Ansættelsesdato er 15. august. Løn efter overenskomst og kvalifikationer.
Har du spørgsmål kan du kontakte Klima- og Miljøchef Marie Jørgensen på 28984106, programleder for Klimaplan 2025, Emilie Madvig på 28984071 eller GIS-konsulent Teresa Japsen på 28984041.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.